KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2 9 0

1662 1). Spørge vi om den Forandring i Retstilstanden, som derved be­ grundedes, lyder Svaret: 1) Den ny Fordeling indbefattede ikke blot Bønderne, der tidligere havde været in procuratoriis professorum, men ogsaa dem, der havde været in procuratorio rectoris1) saa vel som præfecti2) samt havde ligget til Formstikkerens Vikarie. Uden for Delingen blev af det sjællandske Jordegods kun Skove og Søer. 2) Hoveddelingen skete i 3 Klasser eller Fakulteter, og hver Klasse deltes igjen i 4 lige Lodder. Inden for de enkelte Klasser fordeltes atter de enkelte Professorers Lodder, saaledes at hvert Medlem af facultates superiores fik 3 Dele, naar hver ordinarius philosophus fik 2, og hvei pædagogus 1 Del. 3) Den Lod, som herefter tilfaldt den enkelte Professor, tog han selv under sin Administration og oppebar samtlige visse og uvisse Ind­ tægter deraf, hvorhos 4) den beregnede Indtægt af det assignerede Gods toges i fuld Be­ taling af ham for hans Løn, saaledes at han i Følge den udtrykkelige Bestemmelse i Konstit. Art. 5 ordentligvis ikke havde noget Krav paa Fælleskassen for mulige Udeblivelser eller Mangler, undtagen for saa vidt Konstit. Art. 3 selv havde anerkjendt de 2 Teologers, 6 Filosoffers og 3 Pædagogers Krav paa et Supplement, i det den beregnede Indtægt af Prokuratorierne ikke strakte til deres fundatsmæssige Løns Betaling. Forskjellen anvistes dem da til Betaling paa den tidligere Maade i Land­ gilde, pensiones pastorum, Jordskyld o. s. v.; men da disse Indtægter vare extra canonem, havde de i Tilfælde af deres Udeblivelse Regies til fiscus. Derimod kunde samme Regres kun aldeles extraordinært til­ komme Professorerne med Hensyn til Indtægter in canone, nemlig naar over­ ordentlige Ulykker indtraadte, i det f. Ex. den Landsby, der hovedsagelig udgjorde en enkelt Professors procuratorium, blev ruineret ved Brand eller Fjendevold; i saa Fald skulde han nemlig have Erstatning af Fælleskassen. Naar bortses fra Muligheden af en Statsstyrelse, der den Gang og endnu langt senere laa ganske uden for Synsvidden, var vist nok den her omhandlede Ordning den bedst mulige. Den holdt sig derfor ogsaa i det væsentlige uforandret gjennem Resten af det 17. og saa godt som hele det 18. Aarhundrede, i det Fundatsen 31. Marts 1732, som tidligeie paavist3), lod Ordningen bestaa fuldstændig urørt. Tanken om en Forandring deri ved Korporas Ophævelse og Ind­ tægternes Inddragelse i en fælles Kasse fremtræder første Gang i den Struenseeske Periode, i det Biskop Gunnerus s Plan ikke undlod at medtage ogsaa denne Reform 4) ; men foreløbig blev det ved Tanken, i det endnu Fundats 7 . Maj 1788 Kap. VII §§ 6 og 8 kun indeholdet en fjæin Hentydning dertil5); først i 1796 blev den realiseret.

') E ngelstof't: A nn aler 1810 2. S. 176; ovfr. II. S. 35 N . 3 — 2) R ø rdam IV . S. 433. — O Ovfr. I. S. 103— 4. — J) N y CTUP : A n n aler 8 .3 8 1 og 395. — ) I- 8 .1 1 4 .