KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2?2

af Lolland og Falster til evig Tid maa og skal være og blive hos Uni­ versitetet til Hjælp til den hebraiske Læsemesters Underholdning *)• Som Exempel fra en senere Tid kan endelig mærkes Rskr. 21. Juli 1773, jfr. Rskr. 14. Jan. 1785, der gjengav Universitetet Almanakprivilegiet til Fordel for det astronomiske Taarn og astronomiske Iagttagelser. At Universitetet ogsaa var den sande Ejer af det med saadanne Paalæg erhvervede Gods, blev navnlig indlysende, naar de særlige For­ skrifter om Anvendelsen bortfaldt, i det Følgen deraf ikke var, at Godset tilfaldt Statskassen, men tvært imod, at det stilledes til Universitetets fri Disposition, og at Indtægterne deraf for Fremtiden gik ind i Universi­ tetets almindelige Kasse. Det var saaledes Tilfældet, da den kgl. Resol. 25. Novbr. 1796 løste den Forbindelse, der i Følge Frederik II.s Fundats bestod mellem de enkelte Professorater og de dertil henlagte Præbender. Til Trods derfor vedbleve de sidstnævnte nemlig at tilhøre Universitetet blot med den Forandring, at Indtægterne derefter kom Fælleskassen eller den akademiske Fond til gode. Samme Følge vilde være indtraadt, hvis Resol. 25. Novbr. 1836 § 1 simpelt hen havde ophævet Forskriften om Almanakpengenes særlige Anvendelse uden udtrykkelig Tilføjelse om, at de for Fremtiden skulde tilfalde den akademiske Fond. Den Formue, som i Følge det anførte ved en Række Kgbreve er bleven tillagt Universitetet, er dernæst ved en Række andre bleven til­ sikret det. Yi henvise i saa Henseende til den hele Række Konfirmationer af Universitetets Privilegier ved Kongernes Tronbestigelse lige indtil 1848 2), hvorved alle det af tidligere Konger givne Fundatser, Privilegier, Friheder og Benaadninger bekræftedes; særlig kan derhos mærkes Fdts. 7. Maj 1788 Kap. VII § 7, i hvilken det hedder, at Kongen vil have Universitetet og Kommunitetet konserverede ved alle retmæssige Ejen­ domme, de have i Gods, Tiender og andre Midler, samt ved al den Her­ lighed og Rettighed, de hidtil af hans Forfædre have været benaadede med, saa at intet af alt det, som efter Loven og Fundationer tilhører disse Stiftelser, samme til Tab eller Skade skal fragaa dem, under hvad Paaskud det være kunde, eller og til andet Brug end til sammes egen Fordel og sande bedste nogen Tid blive anvendt. I Konsekvens af denne Ordning, i Følge hvilken et vist Indbegreb af Formueposter særlig og udelukkende er bestemt til at tjene Universitetets Formaal, kan dette paa Forhaand betegnes som et selvstændigt Formue­ subjekt eller en saakaldt juridisk Person, og saa vel Fundatsen paa anførte Sted som Lov 5. Jan. 1851 § 1 have derfor ogsaa betegnet det som en Stiftelse. Men paa den anden Side maa dog mærkes, at Universitetet saa vel i Følge Oprindelsen af dets Formue, der væsentlig hidrører fra Staten, som i Følge -Øjemedet med samme, der er at tjene et Statsformaal, falder ind under Begrebet o f f e n t l i g Stiftelse3) i stræng Forstand og derved adskiller sig fra de egentlige Stiftelser, hvis Særkjende er, at ‘) K ong K ristian III.s H ist., T illæ g S. 161. — 2) Ovfr. I. S. 99. — :i) Filg. 13. Maj 1769 § 5 ; 3. Ju n i 1809 § 2 ; L ov 23. Ja n . 1862 § 10 ni. fl.