KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

273 den dertil henlagte Formue ikke er bestemt til at virke for egentlige Statsformaal1). I Følge stræng systematisk Sprogbrug bør man derfor ikke betegne Universitetet som en Stiftelse, men som en Statsanstalt eller et Statsinstitut, der kun adskiller sig fra andre lignende Anstalter derved, at der én Gang for alle er henlagt et vist Indbegreb af Ejendomme og Indtægter til Fyldestgjørelse af dets Fornødenheder. Den korrekte Beteg­ nelse af Universitetet i formueretlig Henseende er derfor den, som bruges i Finanslovene, hvor det opføres blandt Institutter med særlige Fonds. Den retlige Betydning af den Kjendsgjerning, at der paa anførte Maade er tillagt Universitetet en egen Formue, skulle vi ikke dvæle videre ved paa dette Sted, men gjemme Granskningen deraf til sidste Kapitel. Her nøjes vi med at have ført Beviset for, at den over­ hovedet existerer, og at man derfor ikke savner den fornødne legale Hjemmel til paa Forhaand at tale om en egen Universitetsformue. Fra dette Udgangspunkt gaa vi da over til nærmere at undersøge de om denne Formue givne Retsforskrifter. I. K a p i t e l . U n i v e r s i t e t s f o r m u e n s h i s t o r i s k e B e s t a n d d e l e . § 49 . O v e r s i g t. Til forudgaaende Vejledning gjennem den efterfølgende Fremstilling skal her gives en Sammenstilling og Oversigt over de forskjellige Bestand­ dele, af hvilke Universitetsformuen historisk er bleven dannet. Disse ere: I. J o r d e g o d s . II. Kj øb s t a d e j e n d o m m e , indbefattende Jord­ skyldshuse og Lejevaaninger. III. T i e n d e r (decimæ), hvorved efter gammel akademisk Sprogbrug kun forstaas Kongetiender i Modsætning til Kirketiender. IV. K i r k e r (templa). Disse ere vel ikke udelukkende Formueobjekter; men da de dog for Universitetet hovedsagelig have Be­ tydning som saadanne, omtales de i det hele taget paa dette Sted, saaledes at ogsaa de ikke formueretlige Regler vedrørende dem medtages. V. K i r k e l i g e A f g i f t e r : 1) af St. Laurentii og Sigfridi Kapel samt fra Lunds Kapitel, 2 ) annus gratiæ efter Kanniker, 3) Afgift af ordi­ nerede, 4) S tudiiskatten: a) den ældre Studiiskat af a) Sjælland og Skaane, p*) Lolland og Falster, y) Jylland, &) Fyn og Norge; b) den ny Studiiskat, cathedraticum og Pensioner ai Præsterne. VI. G e b y r e r . VII. 6 te og 1 0 d e P e n g e s a m t B ø d e r . VIII. E m b e d s a f g i f t e r . IX. A lm a n a k p r i v i l e g i e t . X. K a p i t a l e r . XI. B i d r a g f r a 1) K o m m u n i t e t e t , 2 ) S t a t s k a s s e n . Bestemmelserne angaaende hver af disse Bestanddele ville blive omhandlede særlig i det følgende. ’) O p p e n n a n n : Om S tiftelser § 2. n. 35