KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

271 til Fyldestgørelse af Universitetets Fornødenheder i Almindelighed; men ved enkelte Indtægter er dog tilføjet et specielt Paalæg angaaende Be­ nyttelsen deraf i visse bestemte ø jem e d 1). Dette Paalæg medførte selv­ følgelig en Indskrænkning i Henseende til Universitetets fri Raadighed over Indtægterne, men med den Indskrænkning vare de paa den anden Side erhvervede for det. Kaste vi dernæst et Blik paa de følgende Fundatser, stiller For­ holdet sig paa lignende Maade, i det visse Ejendomme ere tillagte Uni­ versitetet uden nærmere Bestemmelse omAnvendelsen, andre med et bestemt Paalæg i saa Henseende. I Mageskiftebrevene af 7. Juli 1561 og 14. Febr. 1563-) erklærer Kongen saaledes ganske i Almindelighed, at det Gods, som overdrages ved dem, altid skal ligge og blive ved Uni­ versitetet. Den ny Studiiskat og Katedratikum skulle i Følge Adg. 18. Marts 1732 aarlig betales til Universitetet i Kjøbenhavn, ligesom den ældre Studiiskat af Jylland og Fyn samt Norge tillagdes Akademiet3). Det samme gjælder om de ved Kongebrev 6 . Ju li .1658 skjænkede Vika­ riater, Præberide Tved4) m fl. Fra den nyere Tid kan fremhæves Rgl. 13. Novbr. 1844, som foreskrev, at 250,000 Rdlr. af Kommunitetets Penge skulde henlægges til Universitetets Kapitalformue. I Modsætning til de anførte Fundatser kunne derimod mærkes Kong Hans’s Gavebreve, der skjænkede Faxe og Sæby Kirker til Universitetets Nytte og Behov med Tilkjendegivelse af, at Indtægten skulde tilfalde den Doktor, der læste henholdsvis in jure canonico og in theologia; Kristian 111.s Gavebrev paa Gods til Universitetets Forbedring, som lige­ ledes indeholdt nærmere Forskrifter om Indtægternes Anvendelse5), og Frederik II.s Fundats af 1571, der henlagde et Indbegreb af Kapitels- præbender til Forbedring af de enkelte Professorers Lønning med udtrykkelig Bestemmelse om, at hver Professor selv alene skulde have, nyde, bruge og beholde dem, saa længe han forestod sin Profession; men den sande Mening med denne Tilkjendegivelse fremlyser dog klart nok af den Kjendsgjerning, at Fundatsen selv stiller de nævnte Præbender ved Siden af andet Universitets-Gods, og til Overflødighed blev den avtentisk for­ tolket ved Kristian IV.s Stadfæstelse af Universitetets Privilegier den 5. Oktbr. 1696, i hvilken der siges, at ved bemeldte Fundats nogle Præ­ bender fra Roskilde og Lund ere lagte til Universitetet og dertil inkor­ porerede6). Paa samme Maade hedder det i Fundatsen af 10. Septbr. 1630, der henlægger nogle Roskilde Kapitels gejstlige beneficia til tvende Professorers Underholdning, at alt det ved Fundatsen skjænkede Gods skal følge Universitetet til evig Tid, og at Universitetet maa gjøre sig det saa nyttigt, som det bedst kan. I Lighed hermed erklærer Kristian III.S Fundats 13. Juli 1557 paa det halve hebraiske Professorat, at Studiiskatten ') Cragii A dditam . III. p. 90—91. — 2) R ø rd am IV. S. 177 og 190. — 3) Aali. B rev 29. Jan . 1G67. - 4) Ovfr. I. S. 92. — 5) K ristian III.s H ist., T illæ g S. 425. — 6) R ørdam IV . S. 425.