KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

231 ordnet af Kansleren. Tlii vel tog Universitetet i 1617 selv In itiativ et til at fejre Reformationens S eku larfestJ) ; men den 14. Oktbr. 1618 gav Magn. Dn. Rektor til K jende, at det var Magn. Dn. cancellarii V ilje, at der for Frem tiden a a r l i g den 31. Oktbr. af en af Professorerne skulde holdes en oratio publica in memoriam religionis, saa a t det gik ordentlig omkring blandt P rofessorerne2). Kongen har i Særdeleshed i Rskr 23. Decbr. 1698 givet almindelige Forskrifter angaaende Afholdelse af Sørgefester ved Universitetet og desuden lejlighedsvis truffet en Række specielle Bestemmelser angaaende overordentlige Højtideligheder. 1 Aaret 1837 skete en Reform paa Festvæsenets Omraade, i det der ved D irekt. Skr. 23. Decbr. s. A. approberedes et Festreglem ent, som dog senere er blevet lempet ved kgl. Resol. 31. Maj 18543) og 28. Novbr. 1877 4) og heller ikke om fatter alle akademiske Højtider, men kun de regel­ mæssige, som tidligere vare tre, men ved Reglementet selv bleve sammen­ dragne til to. Angaaende overordentlige F ester haves fremdeles ingen andre Regler end de forannævnte med Hensyn til Sørgefester i Rskr. 23. Decbr. 1698, og man kan derfor ikke sige andet alm indeligt om dem , end a t der i Følge Sagens N atu r og Praxis maa udkræves højere vedkommendes Tilladelse til deres A fholdelse5), for saa vid t ikke Bestemmelserne i bemeldte Reskript selv hjem le en Undtagelse fra Reglen. Festlokalet ved Rektorgraden var i Følge T raditionen F rue Kirke, ind til Forandring heri skete ved en kgl. Resol. af 1 7 1 0 6). De øvrige Fester ere fra gammel Tid bievne fejrede i Universitetets egen Festsal, som indtil 1807 var auditorium superius og nu, efter 1836, er Solennitets­ salen 7), i hvilken Kongen har sin egen Loge, ligesom han tidligere havde den i A vd ito riet8). Om Festsalens Dekoration kan efterses Lindes Med­ delelser 1857/63 S. 649 og Goos’s Aarbog 1875/76 S. 228. I Henseende til Festceremoniellet mærkes Fundatsens ordo sedendi sam t Bestemmelserne fra K ristian V.s T id i Rskr. 28. Septbr. 1695 og 23. Decbr. 1698. Hvorledes den Gang E tiketten grasserede, fremgaar navnlig af Udkastet af 1691, der indeholder en fuldstændig ordo sedendi, som vi medtage h er, fordi den ved sin Affattelse noksom viser sig kun at være en Gjengivelse af det Ceremoniel, som den Gang faktisk fulgtes. Stykket, som er indføjet i A fsnittet om D isputatser og Deklamationer, lyder nem lig: Ordenen a t sidde udialle actibus publicis e r n u s a a l e d e s l a v e t paa Avd ito n um ,a t neden under Vores egen Stol kunne sidde Vore høje S 248—4 ? ^ - i n t 1 « 7 e 2) Rf dam L c- — 3) Linde: Meddel. 1849—56 Mai efter Upktm- p V 7 } KanC' Prom ’ 27‘ F e b r- 1779: Da H s- Fgl. høisZmme r e w Z t P™fess° 7 rs derom gjorte Ansøgning, som er bleven allerer 300 Air siden tt .alleraaadlgst har tilladt, at der i Anledning af, atdet i Aar holdes et TnSfe Umversi1tetet « blevet indviet, maa af Konsistorium højtidelig- Faknlteteri ? a paa den ved UllKersiteter sædvanlige Maade, saa at i alle k o m m u n f e e r i ' ? al ™an dette t [ l behørig Efterretning herved tjenstlig i T Z S T n'p9' TTel7 r i S3i m‘ fl- ~ 6> Ovfr. I. S. 257. - D Resol 10. iUaj 1833. — ) ()vfr. n . S. 57; Engelstoft og Verlauff S. 14.