KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

I dette Skrin brændte Baretten ved Ildebranden i 1728x); derefter har man formodentlig ombyttet den røde Barret med den sorte, af hvilken et Exemplar gjemmes paa Universitetet. Om Gradens Retsvirkninger henvises til det ovfr. II. S. 209 be­ mærkede. 230

VIII. K a p i t e l . A k a d e m i s k e Fe s t e r . § 38 . I n d l e d e n d e B e m æ r k n i n g e r .

Ved h rem stillingen af det akademiske Festvæsen maa gjøres en Hovedadskillelse mellem dets Ordning i det ældste Universitets T id og i Tiden efter 1537, Da Universitetet i den første Periode hovedsagelig var en kirkelig A n stalt, havde ogsaa de F ester, som det regelmæssig fejl ede, et religiøst Præg, i det Festhandlingen bestod i Messelæsning og latinsk Prædiken2). 1 Henseende til ø jem ed e t med Festerne vare de dels a k a d e m i s k e i stræng Forstand, for saa vidt som de vare satte i Forbin­ delse med Rektorvalget og fejredes til Minde om Universitetets Indstiftelse, dels b l a n d e d e , for saa vidt som de fejredes til Æ re for Universitetets Skytshelgen, den hellige P e tru s 3), dels ren t k i r k e l i g e , for saa vid t som de fejredes til Æ re for den hellige L u ciu s4) og den hellige N ikolaj5). T il disse ordinære akademiske og kirkelige Fester sluttede sig der­ næst enkelte overordentlige af p o l i t i s k N atu r, som afholdtes til Æ re for Kong Hans efter det svenske Felttogs lykkelige Tilendebringelse og til Æ re for K ristian den II.s Dronning, Elisabeth. Den første fejredes paa samme Maade, som senere har været Skik ved overordentlige Glædes­ fester, med en Doktorpromotion6). E fter Universitetets Fornyelse bortfaldt den i Statutterne bestemte Festordning uden at erstattes af en ny, i det Fdts. 1539 ikke indeholdt noget F estreglem ent, og det akademiske Festvæsen var derefter i de tre Hundiede Aar fra 1537 til 1837 hovedsagelig bestem t ved Tradition og Sædvane, hvortil dog sluttede sig enkelte Anordninger, udgaaede dels fra Kansleren, dels fra Kongen selv. Traditionen har saaledes bevaret Festen ved R ektorskiftet, og Sædvanen indført Festen paa Kongens Fød­ selsdag. Derimod kan Reformationsfestens Holdelse siges at være an- ’) A.f'.A Novbr. 1728: Decanus venerab. clom. episcopus gav til Kjende, at det gamle scrinium fac. theol., hvor i dog ikke var andet end en gammel rød Fløjels Bonnet m. m., var forbrændt i Bisperesidensen. — 2) Statutt. Artt. 1 og 2 med Note. — ) Jfr. Dr. H. Petersen i „Ude og Hjemme“ 2. Marts 1879. — 4) Om den hellige Lucius, som var en Pave, der led Martyrdøden under Valerian, se Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1874 S. 393—441; acta sanctorum I. p. 300—308. Hans Pandeskal, som dog er af tvivlsom Ægthed, gjemmes i oldnordisk Museum. — 5) Ovfr. I. S. 191. — 6) Tkura p. 25.