KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

Ministre, Gehejme-Raader, Grever, Friherrer, Riddere etc.; tvæ rt over for paa den anden Side fremmede Ambassadører og M inistre, og efter dem de andre Vore egne Raad. Paa den anden Side uden for Skillerummet skulle sidde Rektor og Professorer, hver efter sit F a k u lte t, saa at efter Rektor sidde de udi fac. theol , siden udi ju rid ica, derefter udi medica og sidst udi philosophica, alt som de ere komne udi Bestillingen udi hvert F a k u lte t; dog uden for actus universitatis skal enhver beholde den Rang, som ailernaadigst er forundt ham. E fter Professorerne sidde Stiftsprovster og Sognepræster og andre P ræ ster og Magistre, hver efter sin Orden. Tvæ rt over for paa den anden Side inden for Skillerummet sidde Superintendenten over Sjællands Stift, confessionarius og de andre Super­ intendenter, naar de indkomme. Derefter assessores udi collegiis, Sekre­ tæ rerne og andre hospites, hver efter sin Orden. Udi Stolene m id t paa Gulvet sidde studiosi og b accalau rei, enhver som ham kommer til. Dog udi de Stole inden for Skillerummet skulle sidde andre Herrers og fornemme Folks Børn. Festordenen har fra gammel T id været bestem t ved akadem isk Brug. I Henhold til den er der bleven inviteret og inviteres fremdeles til Festerne ved et P rog ram x), og Festakterne have bestaaet og bestaa frem ­ deles i Tale og Sang, hvortil ved overordentlige Lejligheder have s lu tte t og fremdeles slutte sig akademiske Promotioner. Talen holdtes paa Latin, indtil Reglementet 1837 og Resol. 1854 bestem te, at den skulde holdes paa Dansk. Musikken synes m idlertidig at have været forsvunden ved S lu t­ ningen af forrige Aarhundrede; th i J. Baden vidner i 1799, at „Universitetets Fond er saa indskrænket, at det endog til Kongens Fød selsdag , den eneste offentlige H øjtidelighed, som det har ut besørge paa sin Bekost­ ning, har m aattet afskaffe Musik og Sang og ennuyere Hoffet med en blot latinsk T ale2); men Savnet af det musikalske E lement ved Festen undlod ikke a t gjøre sig gjældende og fik et U d tryk , da Professor Oehlenschlæger i den Tale, han som Dekan i det filosofiske Fakultet holdt ved Reformationsfesten den 15. Novbr. 1834, fremhævede Gavnlig­ heden af at gjenindfore Sang og Musik ved Universitetets H øjtidelig­ h e d e r3). Nu er Savnet for saa vidt afhjulpet, som det i Skr. 23. Decbr. 1837 hedder, at Direktionen in tet fandt at erindre imod, a t alle Fester i Almindelighed ledsagedes af Musik efter Konsistoriums nærmere An­ o rd n in g 4). 1 Henseende til Festernes Anledning og Art have de efter som før 1537 væ ret: I. a k a d e m i s k e (i stræng F o rstand ), II. k i r k e l i g e og III. p o l i t i s k e . Inden for hver af disse A rter falde atter dels de o r d e n t l i g e , omfattende henholdsvis Festen ved Rektorskiftet, Reforma­ tionsfesten og Festen paa Kongens Fødselsdag, dels de o v e r o r d e n t ­ l i g e , som ere bievne fejrede i forskjellige Anledninger. x) Ovfr. I. S. 271; om Programmernes Uddeling: Goos: Aarbog 1876—77 S. 83 —86. — ?) Journ. 1799 S. 85. — 3) Selmer: Akad. Tid. II. S. 394. — 4) Selmer : Aarbog S. 137.