KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II
Ministre, Gehejme-Raader, Grever, Friherrer, Riddere etc.; tvæ rt over for paa den anden Side fremmede Ambassadører og M inistre, og efter dem de andre Vore egne Raad. Paa den anden Side uden for Skillerummet skulle sidde Rektor og Professorer, hver efter sit F a k u lte t, saa at efter Rektor sidde de udi fac. theol , siden udi ju rid ica, derefter udi medica og sidst udi philosophica, alt som de ere komne udi Bestillingen udi hvert F a k u lte t; dog uden for actus universitatis skal enhver beholde den Rang, som ailernaadigst er forundt ham. E fter Professorerne sidde Stiftsprovster og Sognepræster og andre P ræ ster og Magistre, hver efter sin Orden. Tvæ rt over for paa den anden Side inden for Skillerummet sidde Superintendenten over Sjællands Stift, confessionarius og de andre Super intendenter, naar de indkomme. Derefter assessores udi collegiis, Sekre tæ rerne og andre hospites, hver efter sin Orden. Udi Stolene m id t paa Gulvet sidde studiosi og b accalau rei, enhver som ham kommer til. Dog udi de Stole inden for Skillerummet skulle sidde andre Herrers og fornemme Folks Børn. Festordenen har fra gammel T id været bestem t ved akadem isk Brug. I Henhold til den er der bleven inviteret og inviteres fremdeles til Festerne ved et P rog ram x), og Festakterne have bestaaet og bestaa frem deles i Tale og Sang, hvortil ved overordentlige Lejligheder have s lu tte t og fremdeles slutte sig akademiske Promotioner. Talen holdtes paa Latin, indtil Reglementet 1837 og Resol. 1854 bestem te, at den skulde holdes paa Dansk. Musikken synes m idlertidig at have været forsvunden ved S lu t ningen af forrige Aarhundrede; th i J. Baden vidner i 1799, at „Universitetets Fond er saa indskrænket, at det endog til Kongens Fød selsdag , den eneste offentlige H øjtidelighed, som det har ut besørge paa sin Bekost ning, har m aattet afskaffe Musik og Sang og ennuyere Hoffet med en blot latinsk T ale2); men Savnet af det musikalske E lement ved Festen undlod ikke a t gjøre sig gjældende og fik et U d tryk , da Professor Oehlenschlæger i den Tale, han som Dekan i det filosofiske Fakultet holdt ved Reformationsfesten den 15. Novbr. 1834, fremhævede Gavnlig heden af at gjenindfore Sang og Musik ved Universitetets H øjtidelig h e d e r3). Nu er Savnet for saa vidt afhjulpet, som det i Skr. 23. Decbr. 1837 hedder, at Direktionen in tet fandt at erindre imod, a t alle Fester i Almindelighed ledsagedes af Musik efter Konsistoriums nærmere An o rd n in g 4). 1 Henseende til Festernes Anledning og Art have de efter som før 1537 væ ret: I. a k a d e m i s k e (i stræng F o rstand ), II. k i r k e l i g e og III. p o l i t i s k e . Inden for hver af disse A rter falde atter dels de o r d e n t l i g e , omfattende henholdsvis Festen ved Rektorskiftet, Reforma tionsfesten og Festen paa Kongens Fødselsdag, dels de o v e r o r d e n t l i g e , som ere bievne fejrede i forskjellige Anledninger. x) Ovfr. I. S. 271; om Programmernes Uddeling: Goos: Aarbog 1876—77 S. 83 —86. — ?) Journ. 1799 S. 85. — 3) Selmer: Akad. Tid. II. S. 394. — 4) Selmer : Aarbog S. 137.
Made with FlippingBook