KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

226 skulde foregaa paa samme Maade og med det samme Ceremoniel som den teologiske, blot med den Lempelse, at Promovendens Løfte lød paa, at han vilde pleje R etten upartisk og være Kongehuset tro og huld. E fter a t have aflagt d e t, fik han overleveret Bogen og sat Ringen paa Fingeren sam t den røde Barret, af hvilken et Exemplar endnu gjemmes i Rektorskabet, sat paa Hovedet. Retsvirkningerne, som Fdg. 1736 II. § 2 knyttede til den juridiske Doktorgrad, v are: 1) Gang og Sæde med assessores consistoriales; 2) P ræ ­ dikat af velædle og højlærde; 3) R et til at bære F løjl og Skarlagen; 4) jus assessoratus. in facultate jurid ica og Ret til at bivaane examinibus juridicis publicis quam p rivatis; 5) R et til, om Doktoren ønskede det, i K jøbenhavn at have Konsistorium til Værneting, selv om hans Bestilling ellers medførte et andet. Denne sidste R et er bortfalden ved Fdg. 15. Jun i 1771, og de juridiske Doktorers Rang ved Bkgj. 30. Avg. 1871. De øvrige R ettigheder ere dels bievne betydningsløse, dels bortfaldne ved Fdg. 9. Jan . 1824 § 7, der ikke nævner dem. I Nutiden nyde derfor doctores juris ikke andre Rettigheder end dem, som tilkomme Doktorerne i A lm indelighed1). § 37. D e t e o l o g i s k e G r a d e r . Særkjendet for disse e r, a t deres Erhvervelse i Følge deres eget Væsen forudsæ tter en vis Trosbekjendelse hos Kandidaten. Denne E jen­ dommelighed traad te dog ikke frem i ældre T id , da Rettroenhed endnu i Følge Fdts. 1732 § 15 var en alm indelig Betingelse for de akademiske Graders E rhvervelse; men i Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 6 kræves d et kun af dem, der ville være licen tiati et doctores theol., at de skulle bekjende sig til den evangeliske K irkes rene og uforfalskede Lærdom. F ra først af udgjorde ogsaa de teologiske Grader en T reh ed , hvis laveste T rin v ar: I. B a k k a l a v r - G r a d e n . Af de teologiske Bakkalavrer fandtes op­ rindelig 3 forskjellige A rter, nemlig biblici, som kun maatte læse over den hellige S k rift, sen tentiarii, som havde Lov til at læse over Petri Lombardi liber sen tentiarum , og form ati, som vare fuldt uddannede til efter Opfyldelse af visse yderligere Betingelser at erholde licentia docendi2). Benævnelsen baccalaureus formatus sacræ paginæ forekommer en enkelt Gang hos os i det ældste Universitets T id 3); men Fundatsen af 1539 ophævede sam tlige de nævnte Adskillelser inden for Graden 4), som i Følge Resens Vidnesbyrd i Tiden fra 1544 til 1608 i a l t skal være bleven uddelt 14 Gange ved vort U n iv ersitet5). II. L i c e n t i a t g r a d e n . P . Resen beretter ligeledes, at der før 1667 kun er bleven promoveret én lic. theol. ved vort Universitet; men O Ofr. II. S. 209. — 2) Thurot p. 137—51. — 3) Tliura p. 18, jfr. p. 36, livor Povl Helgesen kaldes baccalaureus sacræ paginæ absolutus, hvilket formodentlig er det samme som formatus. — 4) Cragii Additam. III. p. 128. — 5) Resens Program ved Mag. Prom. 1667. Jfr. Tliura: De gradu baccal. dissert. II. app. Rørdam HI. S. 409; IY. S. 21.