KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

225 rede candidati juris, dog prævio examine rigoroso et disputatione publica. I Henseende til Retsvirkningerne bestem te samme Fdg.s II § 4, a t det efterdags ikke maatte være tillad t nogen at holde collegia juridica fol­ den akademiske Ungdom , udi hvad parte jurisprudentiæ det end kunde være, med mindre ban enten var licentiatus eller doctor ju ris og én Gang publice havde præsideret i en juridisk Disputation. Den her hjemlede Ret for licentiati juris ansaas im idlertid for bortfalden ved Fdts. 1788, ind til den fornyedes ved Fdg. 9. Jan. 1824 § 7. Nu er den juridiske L icentiatgrad afskaffet ved Bkgj. 15. Maj 1872, og de daværende licc. jur. ere ved samme Lejlighed avancerede til doctores. Den juridiske Doktorgrad blev i Tiden før 1732 kun erhvervet af 5, hvoriblandt 4, nemlig Rembert Gilsheim, K laus Plum , P. Scavenius og Kosm. Bornemann, vare Professorer x) ; men efter Bornemanns Død fandtes ingen flere Doktorer i F a k u lte te t, og ved Sekularfesten i 1736 m aatte Kongen derfor udnævne begge Professorerne, K rist. Bagger og Andreas Højer, til doctores bullati. Da F aku ltetet ind til 1732 kun bestod af én Mand, var det derhos i Forlegenhed, hver Gang en Doktorpromotion skulde finde Sted, saa a t det m aatte assisteres af en fremmed Doktor, der, for saa vidt han var J u ris t, tog Del i Examen, og, selv om han ikke var det, gav Tilladelse til Promotionen tanquam membrum academiæ2). Da Prof. Dr. J . Müller i Følge Kgbrev 22. Oktbr. 1657 promoverede P. Scavenius til Doktor, blev saaledes Dr. Kasp. Bartholin ved Kgbrev 5. Decbr. 1657 beordret til at assistere ham, efter at Dr. E rnst, hvem det først var paalagt, ikke havde set sig i Stand d e rtil3). I Følge Fdts. 1732 § 49 skulde alene fornemme Embedsmænd, saa som professores juris sam t de fornemste Højesteretsadvokater og deslige, have Adgang til Doktorgraden; men Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1 gjorde heri den Modifikation, at ogsaa andre skulde have Adgang til dens E rhvervelse, saaledes a t de, hvem et kgl. Embede var betroet, kun nød den Begunstigelse, ej at bebyrdes med nogen forudgaaende Examen. Derimod m aatte Kandidaten i Følge Fdts. 1539 og Fd ts. 1732 § 49 sam t Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1 underkaste sig en forudgaaende D isputats. Regelmæssig forfattedes Æmnet for den siden 16214) af Doktoranden selv ; men undtagelsesvis var dog endnu i 1754 den Professor, som præsi­ derede, Afhandlingens Fo rfatter5) , og først Kab.-Ordre 1782, jff. Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 2, slog forudsætningsvis den Regel fast, a t Kan­ didaten selv skulde skrive sin Disputats. Fdg. 10. Febr. 1736 II. § 1 tillod dernæst Promovenden selv at ud­ vælge den Professor, under hvem han vilde disputere, men regelmæssig disputerede dog de juridiske Kandidater efter 1770, altsaa længe før det blev paabudt ved Fdg. 9. Ja n 1824 § 5, sine præside6). I øvrigt bestemte Fdg. 10. Febr, 1736 II. § 1 , at Promotionen i ^ eu fem^e var Dr. Jonas Charisius, jfr. Hundrup S. 109. — 2) Rørdam III. S. 144; IY. S. 402. —• 3) Kgbrev 21. Oktb. 1657; alle Brevene findes i Sj. T —• 4) Hundrup S. 110, jfr. S. 109. — 5) Hundrup S. 118.— 6) Jfr. Hundrup S. 120 (1770.) II 29