KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

227 denne Angivelse turde dog være fe jla g tig 1). I Tiden efter 1667 omtales deslige Promotioner hyppigere, og Lovgivningen liar ligeledes i Fdts. 1732 §§ 48 og 49, Fdts. 1788 Kap. Y § 2 og Fdg. 9. Jan . 1824 §§ 2 ,3 opstillet et Indbegreb af Regler om den teologiske L icentiatgrad, der frembyder en særlig Interesse ved, at den endnu er bevaret, medens baade den juridiske og den medicinske ere forsvundne. Fundats 1732 § 48 bestemte, at den ikke maatte tildeles nogen, som ikke sad i et an­ seligt Embede sam t var bekjendt for Lærdom og andre M eriter; men saa strænge Fordringer er der hverken bleven stille t for eller efter den Tid. Fdg. 9. Jan. 1824 § 2 kræver kun Embedsexamen med bedste K arakter hos vedkommende Kandidat, og den krævedes end ikke i Tiden for 1732, da der forud for Gradens Erhvervelse gik en egen Examen. Oplysning om dens Afholdelse findes i det teologiske Fakultets Akter, som meddele en udforlig Beretning om J. Volckm aers2) Examination Derom hedder det nem lig: Den 2. Apr., som var en Mandag, blev Examen holdt paa consi­ storio, livor to ta facultas efter decani Tilsigelse ved m inister acad. var forsamlet. Kl. _9 satte decanus et professores sig ved den ene Side af Bordet og lod indkalde candidatus J. V., som og strax indkom og tog sit Sæde paa den anden Side af samme Bord, tværs over for facúltate. Derpaa begyndtes examen af decano og kontinueredes af Dr. Lassenius indtil M iddag; efter Middag Kl. 2 begyndtes examen af Dr. Vandal og kontinueredes af Dr. Masio. Og eftersom Praxis er paa andre Universi­ teter, var candidato tilforn tilkjendegivet, hvad Materie ungefær enhver af examinatoribus vilde foretage, hvorefter dn. decanus examinerede in art. de persona et satisfactione Christi, Dr. L. in art. de justificatione, Dr. Y. de discrimine legis et evangelii, Dr. M. de sacramentis. Og blev for­ nøjelig og vel svaret af candidato paa alt, hvis for ham blev proponeret. Da examen var endt, kom decanus igjen op in consistorium, og efter foregaaende Berømmelse og Lykønskning forelagde han candidato 4 Poster at sværge paa: 1) at han altid vilde beflitte sig paa at forstaa og lære Guds Ord rent og p u rt; 2) a t han vilde forfægte Sandheden mod alle K jæ ttere og Guds Ords Fjender og aldrig vige derfra, om end Livet stod paa Spil; 3) at han vilde føre et Levned, som vel egnede og anstod en licentiatus th e o l.; 4) a t han ikke uden fac. theol. Hafn.’s Tilladelse vikle tage titulum et honorem doctoralem ved noget andet U niversitet; hvilke for™ 4 Poster candidatus lovede at ville holde og ved Ed med tre oprakte Fingre forpligtede sig til at ville efterkomme. Den 18. Febr. 1697 examineredes dernæst Joh. Hieronymus Petkom , Sognepræst i Itzeboe, af Bispen: de sacram entis; af Vandal: de novissi- mis; af Dr. Masius: de persona Christi; af Dr.- Bartholin: de peccato; af Dr. Botsac: de providentia3). Den 24. Oktbr. 1712 begyndte endelig Bispen sin Samtale med Lektor Blocli ex articulo de justificatione; Dr. Bartholin kontinuerede ex articulo de renovatione; Prof. Steenbuch trakterede med ham de glorifi- catione, og siden Prof. Trellund de persona Christi &eavd'QO)nov 4). Medens en slig Examen nu ikke længere finder Sted, gaar derimod fremdeles en Disputats forud for Promotionen. Om Kandidaten i 1688 1) Rørdam IV. S. 24: Mag. Olaus et Mag. Synningius exfacultate tlieol. in licentiatos promoveantur. — 2) Ovfr. I. S. 239. — 3) Acta fac. fol. 39—40. - 4) Acta fac. theol. fol 92.