KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2 2 4

Promotionens tredje Handling, som bestod i , at den ny Doktor holdt en første Forelæsning over et Sted i den kanoniske R e t, benæv­ nedes ved Pariser-U niversitetet re p e titio 1), medens den hos os hed prin- cipium -). Hermed var selve Promotionen forbi; men efter den fulgte endnu en Taksigelse fra Promotor til sam tlige tilstedevæ rende, og til Slutning istem tes et Te deum, medens den ny Doktor skred frem gjennem K irken med et tæ ndt Yoxlys i Haanden, som han ofrede paa den hellige Jom ­ frues Alter. Omkostningerne ved Promotionen bestode i en ny K lædning eller i S tedet for samme tolv rhinske Gylden til Promotor og tolv Alen Lejdener K læde til Pedellen. E fter Antegnelserne, som ere vedheftede de juridiske S ta tu tte r, er der i Aarene 1479—1516 inden for det jurid iske F a k u ltet bleven kreeret 6 Bakkalavrer, 3 L icentiater og 3 D ok to rer3). Naar dertil føjes, at der i Følge samme Antegnelser i samme T idsrum holdtes en Flerhed af Repetitioner, a t Lavge Urne i A aret 1507 summa cum laude disputerede præsentibus legatis' Scotiæ, og a t endelig i d et nævnte T idsrum en Flerhed af fremmede Ju riste r ses at være dragne hid og have holdt Fore­ læsninger i kortere eller længere T i d 4), da afgive disse K jendsgjerninger formentlig et fyldestgjørende Bevis for Rigtigheden af den P aastan d , at Universitetets første T id ogsaa var det juridiske Fakultets første Blom­ stringstid. Hvad der allerm est udmærker den, og hvorfor vi i Særde­ leshed maa prise F a ku lte te t, er den Opmærksomhed, som d e t, trods den romerske og kanoniske Rets datidige Alvælde paa Videnskabens Omraade ikke undlod at vise vor egen nationale R et. Man undres næsten ved under Nik. Petersens Repetition som D isputationsæmne at finde opgivet den Sæ tning: U tium regis Danorum co n stitu tio , reus cujus olim præsidio ju ra ab actore probata poterat omnino evertere et per negationem se de- fendere sit hodie per propriam sublata. Meningen med Udtrykket „per propriam “ er vel ikke k la r; men Spørgsmaalet i dets Helhed gaar dog tydelig nok ud p aa, om den gamle Bevismetode ved Hjælp af Sagvolderens Benægtelsesed endnu var gjæ ldende R e t, eller ikke. Man fristes næsten til at spørge, om ikke dette nationale Æmne for D ispu­ tatsen staar i Forbindelse med den K jendsg jern ing , a t Kong K ristian Il- overværede den fra først til sidst. 2) I T i d e n e f t e r 1 5 3 7. 1 dette T idsrum vides ingen juridiske Bakkalavrer a t være kreerede, og om L icentiater er der heller ikke videre T a le 5), før Fdg. 10 Febr. 1736 II. § 3 tillod, a t denne Grad m aatte konfereres habile og vel stude- ’) Thurot p. 180. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 353: principiabit. — 3) Disse 3 ældste juridiske Doktorer, nemlig P e d e r A lb e r ts e n , T ilem a n n S le c h t og K r istie r n P e d e r se n ere mærkeligt nok ganske forbigaaede i Hundraps Fortegnelse. — 4) Ser. R. D. VIII. S. 355. Verlauff S. 62—64. — 5) Jfr. dog ovfr. II. S. 205.