KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

221 hvervelse paa den Tid, dels med den retlige Betydning, Fdg.s § 3 til­ lagde den som Betingelse for Lægehvervets Udøvelse i dets fulde Om­ fang, hvilket den vedblev at være i Følge Fdts. 1732 § 50, men op­ hørte at være ved Fdts. 1788 Kap. IV § 22. Derimod medfører Doktor­ graden fremdeles licentia docendi ved U n iv ersitetetJ) og R etten til at bære Doktorringen. § 36. D e r e t s - o g s t a t s v i d e n s k a b e l i g e G r a d e r . 1) I d e t æ l d s t e U n i v e r s i t e t s T i d . Det juridiske Fakultets S ta tu tter indeholde et udførligt Indbegreb af Begler om de forskjellige Graders Meddelelse, og skjønt det vel er mere end tvivlsomt, om disse Kegler have haft formel Gyldighed, staar dog paa den anden Side den Kjendsgjerning fast, at der skete en Kække Promotioner i det æ ldste Universitets Tid, ved hvilke de i S tatutterne givne Regler maa formodes at have fundet praktisk Anvendelse. Af Hensyn dertil kunne vi ikke undlade at granske dem nærmere. I. G r a d u s b a c c a l a u r e a t u s kunde først opnaas, efter a t vedkom­ mende havde studeret i 3'/2 Aar ved et privilegeret Studium , være sig vort eget eller et fremmed, hvorhos den, der vilde promovere in jure canonico, maatte godtgjøre, at han til Stadighed havde h ø rt Forelæsninger over Dekretet, for saa vidt saadanne vare holdte. Den, der i tre Aar havde hø rt Forelæsninger over jus civile, behøvede dog kun 27a Aars Studium for at promoveres in jure canonico, og omvendt. En lignende Begunsti­ gelse blev ogsaa den, der i Forvejen var. magister in artibus, til Del, og den, der alt havde opnaaet Licentiatgraden henholdsvis som Kanonist eller Legist, nød endnu videre gaaende Begunstigelser2). Foruden at have h ø rt Forelæsninger i det statutmæssige Tidsrum maatte Kandidaten dernæst ved vort eller et andet anerkjendt (famosa) Universitet være optraadt offentlig som respondens ved en Doktor­ disputats, og begge de nævnte Betingelsers Tilværelse m aatte edelig be­ kræftes. Endelig m aatte vedkommende endnu underkaste sig en Examen af Doktorerne i Fakultetet. Formen for denne var, at han om Morgenen fik opgivet et Æmne (punctum) henholdsvis af den kanoniske eller civile Ret, hvorover han samme Dags Aften holdt en Fo relæ sning3), hvortil /) jfr. Fdts. 1782 § 50; Fdts. 7. Maj 1788 Kap. V § 7; Fdg. 9. Jan. 1824 § 7; Bkgj. 19. Maj. 1854. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 850, 352. — 7 Fremgangsxnaaden ved denne beskrive Statutterne saaledes: Continuando primo rnbricam (Verlauff: replicam) et ipsam summando (Haandskr.: sinuando) ac deinde decretalem assumens lpsam per brevis et longi casus positionem recitabit et ex textu leeto notabit. Uheldigvis er Læsemaaden i Begyndelsen af denne Text usikker; men det forekommer _os, at den giver god Mening, naar den læses, som ovenanført. Bakkalavr- forelæsningen fremtræder derefter som et Brudstykke af en længere Forelæsningsrække, i det Kandidaten forudsættes sidste Gang at være naaet til den Rubrik, i hvilken den vedkommende Dekretal findes. Ved Prøveforelæsningen fortsætter han da med denne Rubrik (continuando primo rubricanø saaledes, at han først giver en