KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

220 leisen gik fra først af en E xam en1), som vedblev efter Fdts. 1732, i det dens § 50 bestem te, at de, der begjærede gradum doctoratus in medicina, efter Sædvane skulde examineres flittig af facultate medica og ingenlunde nyde den gradum, med m indre de grundig forstode, hvad de gave sig ud for, sam t foruden theoriam medicinæ vare vel forfarne in anatomicis bo- tanica, chymicis et ch iru rg icis2). Fdts. 7. Maj 1788 Kap. Y § 3 paa­ bød ligeledes, a t ingen maatte stedes til gradum doctoratus in medicina, uden han havde bevist fortrinlig Ind sig t og Duelighed in examine medico. E fter at nu den tidligere paabudte Nødvendighed af en forudgaaende D isputats pro licentia er bortfalden, staar Adgangen til Gradens E rhver­ velse aaben for enhver, der har bestaaet medicinsk Embedsexamen med bedste Karakter, medens enhver, som ikke har opnaaet denne sidste, først efter Bevilling kan stedes til at disputere. Oprindelig affattedes de „theses“ eller „th em ata“, hvorover Doktor­ anden disputerede, a f Prom otor; men efter 1640, da de anførte Udtryk ikke længere forekomme, men der i Stedet for dem citeres egentlige Af­ handlinger, formode vi, at D isputationsæmnet er forfattet af Promovenden selv. Lovbefalet var dette im idlertid ikke, i det endnu Fdts. 1732 § 50 nøjedes med at bestemme, at Kandidaterne skulde disputere offentlig paa det øverste auditorio. Kane Prom . 12. Avg. 1782 forudsatte im idlertid den sædvansmæssige O rdning som gjældende E e t, og Fdts. 7. Maj 1788 K ap. Y § 3 stadfæstede den udtrykkelig ved at fordre, at K andidaten skulde have indsendt en a f h a m s e l v f o r f a t t e t Dissertation, hvilken F aku ltetet skulde undersøge og paa samme tegne sin Approbation, inden den offentlig forsvaredes. Den oprindelige Ordning, hvorefter Promotor præsiderede ved Dis­ putatsen, forudsæ ttes endnu udtrykkelig i Fd ts. 1732 § 50, som kun gjø r den almindelige Undtagelse for det Tilfælde, at vedkommende var P ro­ fessor3). Dekanen var Præses, indtil Rskr. 8. Febr. 1769, jfr. Fdg. 10. Febr. 1736 II § 11, tillod Kandidaterne a t vælge ham blandt sam tlige Faku ltetets Professorer. I Følge det medicinske F aku ltets oven for om talte Betænk­ ning maa det ogsaa antages, at denne Form for Disputatserne cum præ ­ side endnu fulgtes i 1801 med Hensyn til alle, som kun aspirerede til praktiske S tillin g e r4). F ø rst Fdg. 9. Jan. 1824 § 3 har slaaet den nu­ værende Ordning af D isputatsernes Holdelse absque præsidio fast. I Henseende til selve Promotionen maa navnlig mærkes den tid ­ ligere om talte Bevilling til at holde den paa Universitetet, som uden Tvivl var givet med sæ rligt Hensyn til den medicinske Doktorgrad, hvorfor den ogsaa gjentoges ved Fdg. 4. Decbr. 1672 § 2, der tillige foreskrev en særlig Moderation i Omkostningerne ved Gradens Erhvervelse, som vist nok stod i Forbindelse dels med Gradens forholdsvis hyppigere E r- 0 Ovfr. II. S. 201. — 2) Jfr. om denne Examens Beskaffenhed ovfr. II. S. 182. 3) Hundrup S. 148 og 155; jfr. dog 142, hvor en anden nævnes som havende disputeret sine præside. — 4) Hundrup S. 171, 172, 177, 185, 192, 195 m . fl.