KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

222 sluttede sig en D isputats, ved hvilken Fakultetets Medlemmer oppo­ nerede imod ham, ikke a lt for b lidt, men heller ikke a lt for strængt. F ald t Prøven antagelig ud, skulde Kandidaten dernæst inden 5 Dage „incipere“ eller „principiare“, hvilket bestod i, at han efter en forudgaaende „arenga juris canonici et civilis“ interpreterede et Sted i den civile eller kanoniske R et *), hvorover han disputerede med en Bakka- lavr eller Skolar „ad quatuor argumenta et unam replicam ,“ hvilket synes at betyde, at Stridsæmnet m aatte omfatte 4 Punkter, og at begge m aatte faa Ordet to Gange. Derefter proklameredes Kandidaten af en doctor Ordinarius med en ko rt Opmuntring, omni arenga recommandatoria postposita, til Bakkalavr, hvorpaa han selv sluttede Akten med en T ak ­ sigelse. Omkostningerne ved Gradens Erhvervelse vare to rhinske Gylden, som skulde erlægges forinden Examen til den øverste Ordinarius, og 4 rhinske Gylden, som skulde erlægges til Faku ltetet, naar Kandidaten var adm itteret til Graden, sam t endelig 1 Gylden til Pedellen. E fter Promotionen fulgte festum inceptionis seu principii, ved hvilken Bakkalavren for ikke at betynges med Udgifter kun m aatte traktere med 6 R e tter og ikke med tysk Dl uden at have erhvervet en særlig Dispensation af Fakultetet. II. L i c e n t i a t g r a d e n . For at kunne opnaa den m aatte Bakka­ lavren have h ø rt Forelæsninger i 2 V 2 og ho ld t Forelæsninger i 1 Aar. Dog kunde Faku ltetet stede ham til at holde disse sidste allerede inden de 2 V 2 Aars Udløb, ligesom der ogsaa paa dette Punkt var foreskrevet særlige Begunstigelser for den Legist, der vilde promoveres til Dekretist, og omvendt2). End videre m aatte Bakkalavren have disputeret i det m indste én Gang offentlig og efter afholdt tentamen af sin private Præceptor være funden egnet til at bestaa Examen, hvilket vedkommende Præceptor endog m aatte bekræfte med Ed, naar han frem stillede Kandidaten til a t prøves af F aku ltetet og K an sleren3). Denne Prøve indlededes med, at Bakka­ lavren, ledsaget af et passende Følge, indfandt sig til den Tid og paa det Sted, der var opgivet ham, for at faa Examensopgaver (puncta sui exa- minis) meddelte, hvorefter han havde 8 Timer til at forberede sig i. Naar de vare forløbne, havde han atter at indfinde sig for a t holde sin Forelæ sning4), efter hvis Slutning Doktorerne traad te frem og opponerede mod ham. Naar F lertallet af de voterende fandt Kandidaten kvalificeret, almindelig Oversigt over dens Indhold (summando) og derefter gaar over til en særlig Behandling af den opgivne Dekretal. Denne Fremgangsmaade stemmer med den almindelige Forelæsningsform, hvorom det nærmere kan efterlæses hos Savigny: Geschichte des römischen Rechts im Mittelalter 2te Ausg. III. S. 552—53. — ') De to Akter, som omtales hos Thurot p. 172, nemlig propositum og arenga, ere herefter ved vort Universitet bievne sammendragne til én. — 2) Ser. R. D. VIII. p. 352. — 3) Jfr. Statutterne Art. 34: Recommendationes baccalaureorum. — 4) Ser. R. D. VIII. p. 352—53. Om Forelæsningsformen, som beskrives i Statutterne, og om summa Azonis, som nævnes samme Steds, henvises til Savigny anf. St. og V. S. 1 flg. 0 J 0