KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2 1 9

eragtedes bekvemme dertil af det teologiske Fakultet, ogsaa theologica. Endelig havde de D im issionsret efter Fdg. 7. Novbr. 1809 § 98. Om den i 1824 indførte Adskillelse imellem Magister- og Doktor­ graden henvises til Fdg. 9. Jan. s. A. §§ 1, 2, 4. Derved skete navnlig den Forandring, at bedste K arakter ikke blot ved Embedsexamen for Skolelærere, men overhovedet ved Embedsexam ina gav Adgang til Ma­ gistergradens Erhvervelse, hvorimod andre for at stedes dertil fremdeles m aatte underkaste sig den ved Fdts. 1788 paabudte Magisterkonferens, som senere er omordnet ved PI. 10. Avg. 1848 jfr. Bekjgj. 3. Jan. 1865. Denne Konference kunde afholdes i Fag henhørende under det filosofiske saa vel som under det matematisk-naturvidenskabelige F a k u lte t1), og med dens Bestaaen fulgte Adgangen til at opnaa Magistergraden og er­ hverve de dermed forbundne Rettigheder, hvorom henvises til Fdg. 9. Jan. 1824 § 7, jfr. Bkgj. 13. Maj 1850 § 13 og Lov 1. Apr. 1871 § 7. Ved Bkgj. 19. Maj 1854 ophævedes Magistergraden, og de om dens Erhvervelse givne Regler overførtes paa Doktorgraden, som nu igjen er den eneste Grad i det filosofiske og matematisk-naturvidenskabelige F a­ ku ltet, om hvis Retsvirkninger henvises til det ovfr. II. S. 209 bemærkede. § 35. D e l æ g e v i d e n s k a b e l i g e G r a d e r . Deres Retshistorie giver ikke Anledning til mange Bemærkninger. E t P a r enlige baccal. medie, ere vel bievne kreerede 1553 og 1 5 6 4 2); men ellers vides den medie. Bakkalavrgrad ikke a t være uddelt. Af L icentiater nævnes i Tiden før 1808 ogsaa kun en eneste, nemlig den medicinske Professor Hans M u le3). Bestemmelsen i Fdts. 1732 § 48 angaaende L icentiatgraden kunde vel efter Bogstaven ogsaa omfatte den medicinske, hvis Tilværelse udtrykkelig forudsættes i Fdg. 10. Febr. 1736 IL § 3 ; men at den dog ikke sigter dertil, fremgaar k lart af § 50, der knyttei jus practicandi til Doktorgradens Erhvervelse. Adgangen til denne var endnu i Følge Fdts. 7. Maj 1788 Kap. Y .§ 3 ikke betinget af, at vedkommende først havde disputeret pro lic en tia; men først Resol. 1. Novbr. 1808 bestemte, at der ikke m aatte gives nogen Adgang til at erhverve Doktoigraden i Medicinen, forinden han, ligesom det var foreskrevet i det teologiske Fakultet, havde disputeret pro licentia, og at ingen m aatte kalde sig licentiatus medicinæ, forinden L icentiatgraden var erhvervet a f h am 4). H eiefter medførte altsaa L icentiatgraden fremdeles sin oprindelige V irk­ ning, at give Adgang til at disputere for Doktorgraden, og denne Ordning bevaredes ved Fdg. 9. Jan. 1824 § 4; jfr. derimod nu Bkgj. 19. Maj 1854, som har ophævet Licentiatgraden i det medicinske Fakultet. I Henseende til Doktorgradens Erhvervelse erindres den ovfr. II. S. 115 lig. om talte Strid angaaende Jøders Adgang dertil. Forud for Medde­ ivr,* 1 vfi*. 3 IX.rS. 187. — J) Rørdam I. S. 631 (Jens Skjelderup) og 602 (Hans Mønster). - ) Hundrup S. 141; Kgbrev 30. Marts 1677 om, at Hans Mule Michel- sen er beskikket til design, prof. medie, med senium efter Povl Vinding. (Si Teen) — 4) Engelstoft: Annaler 1810 I. S. 41—43 6 s