KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

214 hvorfor der ogsaa var en relativ Nødvendighed for a t tage Graden inden den anførte F r is t 1), hvilken Nødvendighed i Særdeleshed tyngede paa de fattige Studenter, der havde m indst Raad til at bekoste Udgif­ terne ved Gradens Erhvervelse. Reel Betydning havde den derhos kun som en Indtæ gtskilde for Dekan og P e d e ller, medens den i øvrigt mere og mere blev til en tom Form , ved hvilken Promovenderne til sidst end ikke gjorde sig den U lejlighed at give Møde, omendskjønt det alt den 1. Apr. 1676 var s lu tte t, a t ingen Bakkalavr skulde kunne kreeres fra­ værende. Derfor ophævedes Graden ved Fdg. 11. Maj 1775 § 1 7 , som til E rstatning for de derved bortfaldne Sportler indførte en Éxamensaf- gift, hvis Fordeling reguleredes ved Rskr. s. D., og knyttede den tidligere af Bakkalavrgradens Erhvervslse betingede R et til længere Nydelse af Kosten m. m. til den ved samme Fdg. indførte filologiske Examen. B. M a g i s t e r - og D o k t o r g r a d e n . I disse Graders H istorie maa skjelnes imellem tre Perioder, af hvilke den første strækker sig indtil 1824, den anden fra 1824 til 1854, den tredje fra 1854 til Nutiden. I den første Periode var Magistergraden den højeste Grad i det filosofiske F aku ltet, svarende til Doktorgraden i de andre Fakulteter og derfor ogsaa undertiden selv kaldet doctoratus in philosophia2]. Det var ikke paalagt de filosofiske Professorer a t drage særlig Om­ sorg for Kreationen af Magistre ligesom af Bakkalavrer; men af en god Vilje bestræbte de sig dog for at skaffe saa mange som m uligt til V eje3), til hvilket Djemed der hvert andet Aar udgik en særlig Indbydelse fra Fakultetets Dekan. Ogsaa blandt disse Indbydelser er den sidste ud­ stedt af den lærde Gram i Aaret 1728. A t der senere ikke udgik flere, var i fuldkommen Harmoni med Forbuddet i Fundatsen 1732 § 44 imod at lokke eller overtale nogen til at tage G raden, hvilket tidligere i a lt Fald enkelte Professorer, som f. Ex. J. J. V enusinus4), næppe havde været ganske fri for at gjøre. Progammet udsendtes i Januar, hvorefter Promotionen fandt Sted ved P a a sk e , senere mellem Paaske og Pinse, og ligesom Bakkalavrpromotionen trak den sig endelig hen til Begyndelsen af A v g u st5). Om Adgangen dertil bestem te Fundats i at præstere, livad der paahviler ham, eller efter første og anden Paamindelse er modvillig, udvises han at Regensen; dog at de gamle studd., som nu ere i Regensen og ikke kunne vente Forfremmelse enten for Sygdom, Svaghed eller Alder, fremdeles kunne blive der. — ») A. C. 3. Apr. 1641. — 2) Rørdam III. S. 403; Matriklen 1664; Fdts 1788 Kap V § 4. — 3) Rørdam III. S. 404. — 4) Rørdam anf. St. — ) A. C. 17. Jan; 1627: Dn. Decanus skal invitere ad promot. magistr. ad instans ver og gjøre Intimationen færdig; dog maa ingen admitieres uden de, som ere dygtige. 25. Jan. 1630 : Promotio magistr. skal holdes Tirsdag før Himmelfartsdag; 26. Apr. 1651: Promotio magistr. udsættes, fordi Paaske kommer tidlig, og mange endnu ventes at ville tage Graden; dog skal den holdes før Pinse; 11. Febr. 1657: Da Bededag indfalder den 1. Maj, skal der inviteres til Magist. Grad den 4. Maj, at Examen kan begynde, og Promotionen endes før Pinsedag. Udkast 1691: Promotio magistr. skal holdes hvert andet Aar mellem Paaske og Pinse, hvortil ved Juletid skal inviteres af decanus og udi hans Navn ved et Program; dertil exami- neres de af professoribus og disputere siden sub præsidio decani facultatis philos.