KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

2i5 1732 § 44, a t den ikke skulde staa enhver S tudent aaben, men kun saa- danne, der med Nytte og F ru g t havde besøgt fremmede U niversiteter eller gjort sig m eriterede frem for andre ved vort eget. A f gejstlige paa Landet m aatte ikke lettelig nogen stedes d ertil uden vel fortjente, fol­ deres Lærdom berømmelige Provster eller Præster. H eraf tø r man uden Tvivl modsætningsvis slutte, at K jøbstadpræ ster ordentligvis havde Ad­ gang til Graden. En særlig Undtagelse g jald t dog en T id lang i H en­ seende til de kjøbenhavnske Kapellaner. Den 8. Maj 1646 begjæ rte nemlig H r. Jakob, Kapellan til St. Nikolaj K irk e, a t vide, hvor vidt noget v ist var slu ttet paa Konsistorium , om Kapellanerne h er udi Byen maatte tage gradum magisterii. Professorerne svarede, at noget vist var s lu tte t, a t det ikke m aatte ske; men den 8. Maj 1686 hedder det derimod, at Kapellanerne i K jøbenhavn nu nok kunne tage M agistergraden, efterdi ingen Inkonvenienser mere ere at befrygte for Raadmændenes Skyld, som tilforn have været Aarsag til, at de ikke m aatte tage den x). Hvad Motiv Raadmændene havde haft til at nedlægge dette votum mod Kapellanernes Promotion, siges ikke og synes vanskeligt a t gæ tte. For øvrigt m aatte den, der attraaede G raden, indtil 1775 være Bakkalavr og derefter indtil 1788 cand. p h ilo l.2), hvorhos han, afset fra de Til­ fæ lde, i hvilke Bevilling til a t promoveres absens erhvervedes3), indtil det nævnte Aar m aatte underkaste sig en forudgaaende E sam in atio n 4), medens efter den Tid enhver, som havde bestaaet den ved Fundatsen indførte Examen for Skolelærere, havde en lovbestem t Adgang til Magi­ stergradens E rhvervelse5). Examen afholdtes sam let for alle dem , der havde meldt sig efter Indbydelsen. Begjæ ringer om en extraordinær eller saakalat privat Examination bleve afslaaede, da de vare præ ter morem, med mindre Kandidaten var voceret til noget officium og derpaa særdeles rekommanderet Professorerne til Examen; thi da kunde Examen ske paa Fo rh aand6), og den, som derefter var kjendt dygtig, men endnu ikke havde erhvervet G raden, benævnedes i A lm indelighed candidatus m agi- udi superiori auditorio, livor udi de skiftes til at respondere opponentibus bacca- laureis et magistris, og ellers alting forrettes saa som udi ordinariis disputationibus. Progr. 9. Avg. 1773. — ’) Jfr. A. C. 4. Febr. 1688: Samtykt, at det maa tillades Kapellanerne ber i Byen at tage grad. magist., dog at derom først skal tales med venerab. dom. episcopo. — 2) Fdts. 11. Maj. 1775 § 17. — 3) Ovfr. II. S. 202. A. C. 23. Juni 1688: Bevilling for Th. Broder Bircherod, design, prof. og Konrektor i Odense; 22. Decbr. s. A. for Krist. Nikol. Montanus, Sognepræst i Trankebar, hvem et skrevet Program sub sigillo universitatis skal tilskikkes. — 4) Cragii Addit. III. p. 127; Rørdam III. S. 404; Fdts. 1732 § 45, A. C. 3. Juni 1630: Og naar herefter candd. mag. examineres, skulle doctores theol. synderlig examinere dem in lectione sacra et locis communibus og give Agt paa, at ingen admitteres uden de, som ere idonei; 3. Maj 1645: Examen magistr. maa opsættes indtil Mandag 8 Dage, efterdi der er flere i Yente med Flaaden fra Holland; 22. Septbr. 1663: Bleve candidati magisterii examinerede og sequenti die a doctoribus. — 5) Fdts. 1788 Kap. Y § 4. — 6) Rørdam III. S. 404—5; A. C. 9. Novbr. 1629: Joh. Georgii, rector scholæ Helsingor., examinatus et non idoneus judicatus, qui prima data occa- tione magisterii lionores posceret; A. C. 14. Febr. 1660: Bakkalavr O. Fjelke’s Ansøgning om privat Examen pro gradu magist. afslaaet, skjønt Sekretæren har anbefalet ham ved sin Tjener; 30. Septbr. s. A.: ligesaa Begjæring om privat Examen for Ole Mentzer, forkenvær. Konrektor i Trondhjem.