KjøbenhavnsUniversitetsRetshistorie_1479-1879_II

213 vedkommende var cand. phil. Derimod vare Bakkalavrerne endnu i Følge Fdts. 1732 § 43 berettigede til at præsidere ved D isputatser paa Kolle­ giernes og Regensens A vditorier1), eg til Udførelsen af dette Hverv var det navnlig, a t man i ældre Tid trængte til dem-). Dog maatte de ikke føre teologiske Materier ind i deres D isputatser. Professorerne erklære selv, a t dette var paafcudt ved et Brev af K ristian IV .3); men det turde være en Fejltagelse, i det Brevet snarere hidrører fra Frederik I I I .4). I Følge gammel Sædvane havde endelig Bakkalavrer primum locum in comm un itate5) \ men derimod var Spørgsmaalet om deres Fortrinsret til Kosten et langvarigt Tvistens Æ m n e 6). I Aaret 1650 publiceredes der saaledes nogle leges i K lo stret, hvis Art. 18 l ød: Nulla bacca- laureis præ reliquis alumnis illic conceditur præ rogativa, nisi u t juxta seriem in alumnorum albo expressum introducti honoratiorem reliquis locum obtineant. For denne Honnør vilde im idlertid S tu d en te rn e, som rimeligt v ar, ikke ofre den Sum , som Gradens Erhvervelse kostede, og gjorde derfor Strike ved ikke a t møde efter Indbydelsen. Fakul­ te te t traad te da sammen for a t overveje Sagen, og efter Samraad med Kansleren opslog Dekanen Th. Bang et P a te n t, hvori han lovede, a t Bakkalavrernes privilegia skulde forblive integra et solida, i det den citerede A rtikel skulde forstaas som kun angaaende de formuende, hvorimod andre fremdeles efter gammel Brug og Ved­ tæ g t, strax Graden var ho ld t, skulde introduceres i K lo stret, og paa dette Vilkaar blev Freden s lu tte t7). Men den Fortrinsret, som ved denne Lejlighed indrømmedes Bakkalavrerne, var dog ingenlunde en alm indelig anerkjendt Ret for dem , i det deres ubestridte Privilegium kun var a t nyde Kosten to Aar længere end an d re8), som nød den i 3 A a r8), *) A. C. 11. Avg. 1641: Præses ved Bakkalavrernes Disputereøvelser skal liave en si. Dir., Respondenten 2 Mk., hver Opponent 1 Mk.; jfr. 9. Maj 1653: hver ord. opp. skal have en Mark. — 2) Ovfr. I. S. 209 N. 8 ; A. C. 28. Jan. 1702: De, som ere Bakkalavrer og nyde Kosten paa Klostret, skulle lade se deres Dygtighed udi Disputatserne. — 3) A. C. 3. Juni 1702: Sluttet efter Anledning af Kristian IY.s Brev, at ingen Bakkalavr eller Magister maa indføre teol. Materier i sine Disputatser, hvilket dec. fac. phil. herefter ej vilde tillade nogen. — 4) Ovfr. I. S. 216. — 5) A. C. 18. Maj 1676. — 6) Rørdam III. S. 32; Reinhardt S. 72—73, 209; Rskr. 19. Juni og 1. Juli 1666. — 7) Diarium fac. phil. fol. 10—12. — s) Rørdam IY. S. 252; Reinhardt anf. St.; Fdts. 1732 § 43. Jfr. med Hensyn til Regensen Kongebrev 16. Marts 1725 til fac. theol.: Alumnerne paa Regensen have den 28. Novbr. f. A. klaget til Holstein over, at Provsten, Mag. Fr. Nannestad, har udvirket et conclusum mod dem om, at ingen maatte blive i Regensen mer end 3 Aar, med mindre han er baccal., i hvilket Fald 5 Aar forundes ham, hvad de anse for temmelig haardt, eftersom enhver tilforn har haft Lov til at blive der, indtil han forfremmedes, og ingen Fundats vitterlig forbyder det; tilmed Provsten selv har optaget en Del Ikke-Bakkalavrer paa 7 —8 Aar. De bede derfor om, at den Frihed igjen maa indrømmes dem. Af Fakultetets Erklæring fremgaar, at der ingen Fundats findes for, hvor længe Opholdet i Regensen maa vare, men upaaanket Sædvane har dog begrænset det til visse Aar, foranlediget ved Frederik II.s Bestemmelse om 3 Aars Kost paa Klostret, med mindre vedkommende var dygtig til at være baccal., og at, hvis en stud. maatte blive der, saa længe han vilde, vilde Beneficiet blive andre lige saa trængende og mulig værdigere betaget. Derfor skal fac. theol. fastsætte 5 Aars Ophold, saafremt studd. efterleve Fundatsen; er nogen forsømmelig