JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

416

En T id gik det opad; m id t i Maaneden »brugte h an endnu F ilen saa dygtigt, at duelige Mænd kunde lære af ham , og saa flittigt, at det blev til Overanstrengelse«. Men nu syntes Kræ f­ terne at svigte, h an m aatte a tte r ligge og plejes; tilsid st blev det for svæ rt og an sv arsfu ld t for de to Døtre; de m aatte bede 0111 H jæ lp fra D iakonissestiftelsen. Søster Grethe fortæ ller: »Jeg kom derud Onsdag 26. F eb ru a r. F rk . Conring sagde: »Bare det n u m aa gaa!« P asto r Dalhoff: »De m a a ikke blive ked af det, 0111 De ogsaa ser, h an h a r sine Egenheder!« Døtrene: »Bare h an n u vil tage imod Dem!« — h an vilde vel, som and re Foræ ld re, nødigt lade sig sige af sine egne Børn. Jeg har aldrig haft en bedre Pleje; h an var den elskeligste gam le Mand, jeg nogen Sinde h a r kendt. — Jeg kom med Hilsen fra Sønnen, vor P ræ st, fra han s H u stru, som den kæ re gam le ho ld t saa meget af, og fra et lille Væsen, som stod h am næ r, og hvem h an dog aldrig havde set — en lille Pige, der var komm et sam ­ me Morgen pa a P eter Bangs Vej. »Naa, en lille Pige!« sagde h an glad. Den lille Pige b rød Isen. — H an laa m ed en Del af Tøjet paa, saadan som h a n var staaet op og a tte r havde lagt sig. »De ligger ikke godt, og det bliver altfo r vanskeligt og anstrengende for Dem, n a a r m an skal hjæ lpe Dem ; lad mig klæde Dem rigtigt af!« »De m aa gøre med mig alt, hvad De vil!« H an b ad blot om at m aatte beholde sin lette Kasket, hvis brede Skygge tjen te h am til Ø jenskæ rm , og som h an næ sten altid beholdt paa Hovedet. Ja, det kunde h an godt. — H an var noget af det taalmodigste, jeg h a r kendt, saa gudhengiven og from . Vi talte meget samm en om det tilkomm ende Liv; han var saa hered t og frimodig, som jeg sjæ lden h a r set nogen. — Jeg havde en P atien t i Byen, som jeg skulde tilse og behandle. Isæ r den sidste Dag sagde D.: »De m aa ikke blive for længe bo rte; det kan ske, hvad Ø jeblik det skal være, og saa m aa De være her!« Jeg gjorde ogsaa F ravæ relsen saa k o rt som muligt, men blev m odtaget med: »Aa, hvor jeg h a r længtes!« Om Søn­ dagen den 2. Marts Kl. 3 E ftm . kom Døden saa m ild t; h an gik ud som et Lys,« 89 Aar og 120 Dage gammel. »Vel død er hele Sagen.« Begravelsen fand t Sted fra Holmens K irke den følgende Søndag den 9. Marts. Det havde kostet ikke m ind re end H en