JørgenBalthasarDalhoff_1915-16_II

417

vendelse til en Excellence for at faa den ud sat til Søndagen; men Guldsmedlavet, Indu strifo ren ingen og H aandvæ rkerfo r- eningen havde ønsket det, for a t de rigtig talrig t kunde vise deres fælles Hædersmedlem den sidste Æ re. Som rimeligt var, talte Sønnen, og gjorde det ud af en dybt følt Taknemmelighed mod den, hvem h an skyldte meget mere end Livet. E t Blik paa de gam le Hænder, der m ed m ange Spor af baade Arbejdets L idelser og dets Glæder hang ud fra Dødslejet derhjemme, kaldte T eksten frem (Ap. G. 20, 34— 35): »I vide selv, at disse Hænder have tjen t for m ine Fornødenheder og for dem, som vare med mig; jeg viste eder i alle Ting, at saaledes bø r vi a r ­ bejde og tage os af de skrøbelige og ihukomm e den Herres Jesu Ord, at h an selv h a r sagt: det er saligere at give end at tage.« *) Sødt i Liv og sødt i Død, sødt i Eftermæle! siger Grundtvig om Modersmaalet. Om end den afdøde ikke selv veed deraf, k an et godt E ftermæ le være sødt og frug tb rin ­ gende for de efterlevende i næ rm ere og videre Kredse. »Lad mig«, skriver Biskop Fog, »kære P asto r Dalhoff, benytte L e j­ ligheden til at tak k e Dem re t meget for den tilsendte Tale over Deres F ader, hvem jeg satte megen P ris paa og havde meget kæ r I Gaar blev jeg igen m indet om den, da Stiftsprovst Rothe sm uk t benyttede den deri indeholdte Skildring til ved de M assm annske Skolers Højtid at give Læ rlingerne et Eksem ­ pel til E fterfø lgelse.. . . « En ny Lejlighed til at drage Mindet frem gav Hund redaars- dagen for J. B. Dalhoff s Fødsel 11. November 1900, da han s Søn fik Lov til i Indu strifo ren ingens Foredragssal at give en samm en trængt Skildring af han s Liv, med Løfte om, at den engang skulde blive til en Bog, hvilket Løfte dog først nu, 25 Aar efter han s Død, k an indfries. B landt de m ange gode Ord, der ved disse og and re Lejlig­ heder er ud talt om den gamle Kunsthaandvæ rker, kunde maa- ske følgende tjene som Eksempler. D irek tø r Philip Schou: »At Deres F ader blev optaget som

l) Talen er optaget efter Manuskript i Industriforeningens Tidsskrift 1890, ligesom Mindetalen 11. Nov. 1900 i Aargangen 1900.