HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

København i H. C. Andersens eventyr 599 Inde på slottet opfører blomsterne deres natlige bal i „Den lille Idas Blomster“. De er fløjet herop fra Frede­ riksberg Have. I den dejlige park er der både blomster og fugle. Det er en af disse fugle, der får kopisten til at ønske sig til lærke. At ønsket opfyldes, skyldes „Lyk­ kens Kalosker“, som han har på. Både i „Hyldemoer“ og i „Portnøglen“ skildres kana­ lerne, hvor Frederik VI med sin høje, elskede familie sejler om i admiralsuniform. Og det må vel være i sam­ me „Canal i Slotshaven“, man en morgen fandt liget af Christines forgældede mand („Ib og lille Christine“ ). Går vi gennem haven ud til Frederiksberg runddel, står vi midt i „Solbjerg Mark“, der nævnes i „Gudfaders Billedbog“. Foran os strækker sig Frederiksberg allé, hvor den tit omtalte kopist uheldigvis mødte digteren, blev lyrisk stemt, ønskede sig til lærke og — som nævnt — fik ønsket opfyldt, for til sidst — atter i alleen — at blive fanget og solgt til to skoledrenge. Vi slutter turen med at tage med linie 9 ud til Nørrebro. ' Her bagved strakte sig Nørre fælled, hvorfra Christian III belejrede København. Vi ved det, om ikke andetsteds fra, så fra „Gudfaders Billedbog“. Ved Assistents kirkegård står vi af. Det er Københavns klassiske begravelsesplads, hvor vi genkender navn på navn mellem gravene — at sige i den fine del. „De Fat­ tiges Kirkegaard“ passerer vi hurtigt. Den er forsvundet og erstattet med nye gravsteder. Men her kunne vi have fundet lille Christine, Ibs barndomsveninde. Mere gemytligt stemt bliver vi ved erindringen om den satiriske kirkegårdsskildring i „Et godt Humeur“, der dog ikke nævner stedets navn. Det findes først i „Port­ nøglen“, hvor vi oplever Assistents kirkegård på Frede­ rik VI’s tid. „Det var Smaat med Fornøielser imod hvad det nu er. Om Søndagen gik man sig en Tour ud af Por­ ten til Assistents-Kirkegaarden, læste Indskrifterne paa