HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

598 Henning Valeur Larsen en anden Andersensk figur søger forgæves adgang gen­ nem porten. Det er kammerråden fra „Portnøglen“, da han for sent vender hjem fra Frederiksberg og ser porten smække i. Går vi ud gennem den — eller passerer mindestenen over den ved rådhuset — støder vi først på Tivoli, der akkurat nævnes i sidstomtalte eventyr. Dernæst passerer vi banegården, hvortil Bedstemoder i „Et Stykke Perle­ snor“ ankom fra sin rejse gennem Sjælland. Den lå, ind­ til 1864, på samme sted som den nuværende. Foran os ligger Frihedsstøtten, hvis rejsning under Christian VII omtales i den altomfattende „Billedbog“. Og har vi passeret den, er vi ude på „broerne“, det jævne København, hvor „den gamle Gadelygte“ venter at ende, når den er kasseret inde i byen. Herude var det, „Port- nøglen“s kammerråd gik i selskab og blev forsinket. Han kom fra Casortis teater (1817—45), der lå, hvor nu Kleis’ kunsthandel har til huse. Eventyret giver et pudsigt glimt af dette teater, hvor der bydes på line- og stylte­ dans samt en pantomime: „Harlekin, Formand for Tær­ skerne“, hvor „de komme ned i en Sky; det koster to Mark Personen!“11 Længere ude ad Vesterbrogade kigger vi ned ad Ame- rikavej. Her lå i fordums tid galgen, retterstedet, som genfindes i „Fyrtøiet“.12 Ude i Rahbeks allé ligger endnu både „Bakkehuset“, Rahbeks bolig, og åndssvageanstal­ ten, „Idiotens Hjem“, som begge omtales i „Et Stykke Perlesnor“. Søndermarken kender vi ligeledes fra dette eventyr, såvel som „Frederik den Sjettes Slot, Oehlenschlågers Barndoms Hjem“, altså slottet på Frederiksberg bakke. Herfra så Andersen selv for første gang „Vanddraaben“, den dråbe grøftevand rned kiv, splid og ondskab, der i eventyret af samme navn kan tages for at være Køben­ havn.