HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

600 Henning Valeur Larsen Gravene, satte sig i Græsset, spiste af sin Madkurv og drak sin Snaps til“.13 Forfriskninger kan vi ikke indtage herude nu. Men vi kan slutte vor lange vandring med at gå hen til An­ dersens egen grav, og 75 år efter hans død mindes ham med hans egne ord på gravstenen: Den Sjæl, Gud i sit Billede har skabt, er uforkrænkelig, kan ei gaa tabt. Vort Jordliv her er Evighedens Frø. Vort Legem døer, men Sjælen kan ei døe. H E N V I S N I N G E R x) Allerede i 1824 flyttedes dog Kunstkammeret til Dronningens Tværgade 7, hvor det forblev til 1844. Eventyret er fra 1835. 2) „Nabofam ilierne“ er fra 1847, men først 17. september 1848 indviedes museet. 11 dage forinden var Thorvaldsens lig overført hertil fra Frue kirke. 3) Talen er om den bro, der eksisterede 1816— 69. 4) J. M. Thiele boede på Charlottenborg fra 1827 til 1874. 5) De russiske bade åbnedes i 1828. 6) Indtil 1848 krævedes der adgangstegn til Langelinie. „Lykkens Kalosker“ er fra 1838. 7) Fra 1.9.1821 var Nørreport åben hele natten. 8) Monumentet afsløredes 1876, året efter Andersens død. 9) Det bekendteste selskab, der optrådte her, kaldte sig „Hol­ bergs Minde“. Dets navn stod på husets facade. Dets aktivitet va­ rede fra 1827 til 1853. 10) Københavns 32 mænd eller „deputerede borgere“ blev fra 1840 til „borgerrepræsentanter“, og tallet udvidedes til 36. „Den gam le Gadelygte“ (1847) om taler altså korrekt bystyret som de 36 mænd. 41) En tryllepantom im e med samme titel havde i oktober 1812 prem iere på en af forgængerne for „Casortis teater“. 12) Galgen fjernedes allerede i 1779. Henrettelse — ved halshug­ ning — fandt i Andersens tid sted på Amager fælled. 13) Denne skik blev forbudt allerede i 1805, men forbudet over­ holdtes ikke.