HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

København i H. C. Andersens eventyr 595 og i „Gudfaders Billedbog“, dets spejlkabinet i „Lykkens Ivalosker“. Vi går ud ad den lille låge nærmest eksercerpladsen og mindes fra sidstnævnte eventyr fam ilien i Gothers- gade, som ejer både papegøjen, kanariefuglen og den til lærke forheksede kopist. Ude på Nørrevold sender vi en tanke til det gamle voldterræn, der nu erstattes af boulevarder og parker. Her lå Nørr eport for enden af Frederiksborggade. Den var natteravnenes eneste adgang til byen, når de øvrige porte var lukkede, så gennem den slipper kammerråden i „Portnøglen“ ind med sin fam ilie, da han for sent ven­ der hjem fra Frederiksberg Have.7 Ovre på den anden side skimter vi Ørstedsparken med monumen t e t f or Hans Christian Ørsted, det, som „Oldefa’er“ i eventyret af samme navn gav sit bidrag til.8 Gennem Nørregade går vi atter ind mod byen til uni­ versitetet, hvis grundlæggelse omtales i „Gudfaders Bil­ ledbog“ tilligemed det lille hus i Kons i st or i ums gård, hvor Gotfred af Ghemen lod de første bøger på dansk trykke. Sammesteds forekommer St. Pet ri ki rke og Bi spe­ gården samt Vor Frue kirke, især i forbindelse med de to kirkers brand. Over Køge bugt ser Knud i „Under P iletræet“ det gyldne kors skinne på Frue kirke. Ved siden af Bispegården finder vi Studiegården, hvor H. C. Ørsted grundlagde den ældste po l yt ekni ske lære­ anstalt. Herfra stammer den mystiske „Candidat“, der hjælper „Marionetspilleren“ med at trylle hans dukker levende. I Kanni kes træde ligger Borchs kollegium, hvor Holberg boede. Det hører vi om i „Hønse-Grethes Fam ilie“, me­ dens det lille teater, hvor volontøren i „Lykkens Kalo- sker“ overværer et deklamatorium, lå på hjørnet af Lille Kannikestræde, der, hvor nu K.F.U.K. holder til. Det hed