HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

596 Henning Valeur Larsen i virkeligheden „Kalkeballen“, i alt fald i folkemunde, og amatørkomedien blomstrede på dets scene. Bl. a. op­ trådte den senere grevinde Danner her af og til.9 Regen­ sen, der ligger for enden af gaden, omtales både i „Hønse- Grethes Familie“ og i „Gudfaders Billedbog“. Sammesteds forekommer naturligvis også Regensens berømte genbo, Rundetårn, der straks leder tankerne ben på den største af hundene i „Fyrtøiet“. I betragtning af, at de mindre hunde har runde øjne —- som tekopper og møllehjul — må Andersen vel have tænkt på tårnets runde omkreds, ikke på dets — dengang — svimlende højde, da han formede sit billede. „Skjøndt man er skabt som Rundetaarn — er man derfor ei høivelbaar’n“ læser hanen i „Abe-Bogen“. Men imponerende var tårnet. De to gamle i „Hyldemoer“ min­ des den tid i deres ungdom, da de vandrede herop hånd i hånd og så ud i verden over København og vandet. Tår­ net var højtelsket. Selv udenpå almanakken prangede dets billede, ved vi fra „Holger Danske“. Fra Købmagergade — hvis navn forekommer i „Hønse- Grethe“ — kan vi lige smutte rundt om Gråbrødretorv , fordi vi fra „Gudfaders Billedbog“ mindes Ulfeldts gård og den senere skamstøtte, som Christian VIII med x\n- dersens bifald lod fjerne. Bemeldte eventyr rinder os atter i hu, når vi gennem Løvstræde kommer over til Klareboderne. Her lå nemlig Peder Oxes gård, hvis forsvinden omtales i historien. Ad Pilestræde når vi frem til Strøget, Østergade, hvor ju­ stitsråd Knap i „Lykkens Kalosker“ er til gilde i en af de store gårde, der endnu lå her på Andersens tid. Her finder senere vægteren galoscherne og foretager med dem på sin mærkværdige rejse til månen. At gaden allerede dengang var en yndet promenade, lærer vi af deklama­ tionsnummeret på teatret i Kannikestræde. Over Højbroplads tumler justitsråden med samt galo-