HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

594 Henning Valeur Larsen må vi påny sende en medlidende tanke til merbemeldte volontør fra „Lykkens Kalosker“. Det var nem lig gennem dette rækværk, han stak sit tykke hovede, mens kroppen ikke ville følge med, alt takket være galoscherne. Vi fortsætter gennem Grønningen til Tol dboden , hvor i „Gudfaders B illedbog“ almuen tager afsked med Christian II. Og så når vi Langelinie. En senere tidsalder lader „den lille Havfrue“ hvile på en sten i vandkanten ud for denne promenade, hvor allerede Andersen så folk spadsere i hobetal og forkøle sig, som deklamatoren i „Lykkens Kalosker“ omtaler det. Vi kan, som de, se ind mod Kast el l et og mindes „Et Billede fra Castelsvolden“ —- eller ud over sundet, der bringer slaget på Rheden i erindring, det, som Andersen foreviger i samme eventyr, i „Holger Danske“, hvor den gamle billedskærer har del­ taget i slaget, samt i „Gudfaders B illedbog“.6 Går vi derefter bort ad den nydøbte Folke Bernadottes allé, kan vi skrå over gennem Nyboder, de lave, gule længer, hvor søfolkene bor, og i hvis haver „Hyldemoer“ holder til. Det er herfra, de livlige Nyboderdrenge kom­ mer, som volontøren i „Lykkens Kalosker“ frygter for at blive overrasket af i sin gabestok ved hospitalet, og som senere i samme eventyr fanger kopisten, der er blevet forvandlet til lærke. Ad Kronprinsessegade når vi ind i Kongens Have. Her sidder eventyrdigteren selv og beretter for os om solda­ ten, ham fra „Fyrtøiet“, der i sine velmagtsdage kørte hen til denne park. Ja, Broby-Johansen vil sågar i „Gen­ nem det gamle København“ vide, at selve det berømte, hule træ, soldaten krøb ned i for heksen, står henne i alleen foran slottet. Ovre ved Liselund på Møn påvises det nu også, og vel flere steder endnu. Nok er det, at her i haven møder vi atter „den uartige Dreng“, medens slo t­ tet — Rosenborg — omtales i „Fra et Vindue i Vartou“