HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

København i H. C. Andersens eventyr store lysekrone sidder atter „den uartige Dreng“ og „brænder i lys Lue, saa Folk troe, det er en Lampe, men de mærke siden noget Andet“. I „Reisekammeraten“ lukker teatret af sorg, da Johan­ nes frier til den falske prinsesse. „Gudfaders Billedbog“ giver os en stump af scenens historie, og „Portnøglen“ fortæller om et par af dens ulykkelige tilbedere: Kammerråden, hvis komedie bliver pebet ud, og Lotte-Lene, der hverken kan bruges i ope­ raen eller skuespillet. På Kongens Nytorv ligger også Charlottenborg med „akadem iet“, hvor den tredie broder i „Noget“ uddannes til arkitekt, ligesom den flinke Georg, „Portnerens Søn“. Men bag Charlottenborg finder vi endnu resterne af sam ­ tidens „bot aniske hav e“ og husker scenen fra „Den lille Idas B lom ster“, hvor studenten råder lille Ida til at for­ tælle en af blomsterne, at der er stort bal „ude paa Slot­ te t“. Så vil de allesammen flyve derud, og når den bota­ niske professor kommer ud i haven, „saa er der ikke en eneste Blomst, og han kan slet ikke forstaae, hvor de ere henne“. Lille Ida, der var datter af Just Mathias Thiele, boede i virkeligheden selv på Charlottenborg med stu ­ denten, Andersen, som nabo i Nyhavn.4 Over Lille Strandstræde og St. Annæ Plads når vi Amaliegade. Her ligger det stærkt forfaldne Casino, Kø­ benhavns ældste privatteater, flygtigt nævnt i „Portnøg­ len“, og her lå de russiske bade , på hvis øverste hylde „Volonteuren“ ender efter sine mange uheldige oplevel­ ser, takket være >,Lykkens Kalosker“. Han kommer der tilmed fuldt påklædt.5 På Amalienborg slotsplads kan vi møde vagtparaden, den, som trækker op med musik i „Reisekammeraten“, da Johannes har vundet prinsessen, og som Mandag i „Ugedagene“ forlader sit værksted for at se. Når vi derefter passerer Fr eder iks hospital i Bredgade,

38