HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Perlen for alle Ølhuse 533 Kartofler og Sild — det er Menuen i Gaden“,87 og selv de fede røgede Sild, som i Vitam inernes Tidsalder har oplevet en formidabel Sukces, maatte i Datidens bedre Haandværkerfamilier finde sig i at gaa under Smæde­ navnet „Skomagerlaks“. Saa til sidst vedrørende Maden lidt om den „Skive Ost“, som Ligvognskusken, Kristen Hansen, „den gamle Som ikkel“, ellers hver Formiddag i en Snes Aar havde faaet til sin Dram i „Kristian F irtal“.88 Han kunde vælge mellem Schweitzerosten, der stod Forretningen i 22 Sk. pr. Pund, eller den hollandske, der laa noget højere, nem­ lig paa 34 Sk. Pundet. Om han valgte den ene eller den anden, kunde være Karen Madsen ligegyldigt, da hun altid havde Stabler af begge Slags paa Lager. En hel Schweitzer vejede 11— 12 Pund, mens Hollænderen kom op paa ca. 18. Hvornaar Ejendommene paa Amagertorv fik indlagt Gas, fremgaar ikke af Aktstykkerne; men No. 4 har vel faaet det i 1852, da Brødrene Bing blev dens Ejere. Vi véd i alt Fald, at „Kristian F irtal“ efter den Tid havde en Ledning, og den havde været dyr, nemlig 100 Rd. Men heller ikke Brugen af den brændbare Luftart var nogen billig H istorie, eftersom 1000 Tdr. Gas dengang ikke kunde leveres for mindre end 20 Rd., og der i et Kvartal let kunde medgaa for 30 Rd., endda kun i en beskeden kombineret Butiks- og Beboelseslejlighed paa 4 smaa Lokaler, saa Karen Madsen var ikke meget for at bruge Gas. Derfor udviser Regnskaberne endnu længe efter, at den nye Luksusbelysn ing var indlagt, et stort Forbrug, baade af Petroleum (eller „Stenaalje“, som man dengang sagde) til 1 Mk. og 11 for en Helflaske og Stea­ rinlys til 4 Mk. og 8 for et Pund. Nye Væger til Lam­ perne maatte der jo ogsaa til en Gang imellem; men saa- danne fik man for 2 Sk. pr. Stk. Selvfølgelig syntes Værtshusets gamle Gæster ogsaa