HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

534 F rits Heide bedst om de tilvante Belysningsm idler; de Gasarme sad altfor højt oppe til, at „man kunde se, hvad man selv sagde“, og den lille levende Flamme paa det slanke, hvide Lys lige foran En var jo erfaringsmæssigt det eneste, man kunde tænde en respektabel Fidibus til sin Mer­ skumspibe ved. Cigarer var endnu ikke kommen i Brug i „Kristian F irtal“, Askebægere kendtes ikke, og sin Pibe kradsede man ud i Brændekassen. Saaledes randt Dag for Dag og Aften efter Aften paa dette gamle Sted, over hvilket baade gode og onde Begivenheder i de kommende Aar slog ind. Først oplevede Karen Madsen den Tort, at hendes fjerde Søn, Sadelmagersvend Johan Ferdinand Madsen, en Aftenstund sporenstregs maatte køres ud paa A lm in­ deligt Hospital, hvor han ikke stod det Anfald af Deliri­ um t remens igennem , som han var indlagt for; han døde den 6 . September 1856 og blev fire Dage senere lagt til Hvile ude paa „A ssisten s “ .89 Men „Sorrig og Glæde, de vandre tilhobe — Lykke, Ulykke, de gange paa Rad“, saa der maatte vel ogsaa komme noget godt. Hvad der selv­ følgelig ogsaa gjorde. Den 14. August 1857 fik Karen nem lig sin ældste Dat­ ter, Henriette Augusta, viet i Helliggeistes Kirke til Skræ- dermester Victor Frederik Andreas Kiilerich 90 — en Mand, lige saa reel og flittig som gamle Jens Madsen og tilhørende det bedste københavnske Borgerskab. Den 4. Juni samme Aar havde han løst Borgerskab i sit Fag og indtraadte dermed i det Firma, som Faderen, Søren Han­ sen K iilerich 91 i 1832 havde grundlagt, Bag Hovedvagten 355. Søren Hansen stammede egentlig fra Thisted, hvor baade hans Fader og Bedstefader 92 havde været velmeri- terede Sadelmagermestre med grumme mange Børn, hvis store E fterslægt paa mange Omraader har gjort sig for­ delagtigt kendt. Selv var Søren Hansen gift med en Dat­ ter 93 af Bagermester Schreiber paa Christianshavn og sad