HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Perlen for alle Ølhuse 531 ligesom i Jen s’s Tid, faaet i hel, maaske endda i levende Tilstand mod kontant Betaling hos Bønderne, for at faa Blod, Ister, Tarme og al den anden Herlighed med. Men om Okse-, Kalve- og Lammekød véd vi noget mere. Heste­ kød blev ikke serveret i „Kristian F irtal“. Oksekødet sp il­ lede langt den største Rolle; det beroede selvfølgelig for en Del paa dets Anvendelighed til mange forskellige Ret- ter, men ogsaa paa den høje Stjerne, det dengang havde — og tilvisse har den Dag i Dag - hos alle Elskere af Bor­ dets Glæder. Baade Kalve- og Lammekød var jo ikke saa lidt af Sæsonvarer, som optræder hyppigt i den Sommer­ ret, der ikke med Urette bærer Navnet Frikassé (egent­ lig „Roderi“ ). Kalvekød var der dengang mange, som ikke kunde lide og var saaledes af samme Mening som Visedigteren Axel Henriques, der siger: „Jeg oprøres ved den Tanke, at man river Kalven fra Moderen, før den har løst den store og smukke Opgave, den har her i Livet: at blive til Oxesteg“.83 Hvad Priserne angaar, var der ikke megen Forskel paa de tre Slags; Oksekød kostede 15 Sk., Kalvekød 14— 16 Sk. og Lammekød 15 Sk. pr. Pund. Blandt Fiskene indtog Aalen, selvfølgelig paa Grund af sin Fedme, ubestridt Førstepladsen, og det var ingen T ilfældighed, at Hostrup i „Gjenboerne“ lod v. Buddinge rose netop den. Naar som helst Fru Trier fra Baghuset slog en Vending indom til Karen Madsen, fandt hun hele Sække med friske Aal staaende i hendes Køkken, mens andre Skarer af samme Dyreart allerede var tillavede i Gelé med Eddike (8 Sk. pr. P o t), hel Peber (8 Sk. for en Fjerding) og Laurbærblade og stod opmarcherede i store Skaale paa Reolen i det smalle Værelse — klar til Udrykning. Naturligvis kunde man ogsaa faa denne F isk i stegt T ilstand; men Gelé var aabenbart langt mere yndet, da Aalens „overmaade rene Smag“ saa bedst kom frem. Ejendommeligt nok brugte man ikke dengang som