HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

530 Frits Heide højeste, udl’ordredes megen Præcision og Omsigt; men Produktet med sin Efterret af Kød i Peberrodsauce med Korender var sikker paa Sukces. Det samme gjaldt de gule Ærter, ogsaa med Rødder og Kartofler samt selv­ følgelig Tim ian; de gjorde altid Lykke, ikke m indst ved deres Efterret den første Dag af det kogte Flæsk og Me­ disterpølse samt Sennep af den til 6 Sk. Fjerdingen, og den næste, da Ærterne var bedst, tillige Pandekager med Karen Madsens egenhændigt syltede Stikkelsbær. I denne Forbindelse dukker Spørgsmaalet „Gule Ærter, kogt paa Gaas“ ret naturligt op. I Begyndelsen af dette Aarhun- drede — erindrer endnu vel en Del af Stadens ældre Indvaanere — vakte det ikke blot en vis Opsigt, men ogsaa blandt den mere beskedent vante Del af Borger­ skabet nogen Harme, at Lorry Feilberg fra sit Etab lisse­ ment paa Frederiksberg reklamerede med „Gule Ærter, kogt paa Gaas“.81 Det var maaske nok ogsaa en over- daadig Ret, da Ærterne sandsyn ligvis blev kogt paa fer­ ske, kornfedede Gæs; men Fænomenet var ikke ukendt i ældre Tider, og i „Kristian F irta l“ har man ganske givet ogsaa kunnet møde det. Det var nem lig en solid gammel Bonderet, som man finder omtalt mange Steder i Skifteprotokollerne fra det 18. Aarhundrede;82 dengang og paa Karen Madsens Tid drejede det sig blot ikke om de topfede, nyslagtede og ret dyre Mortens- og Jule- aftensgæs, men om de mere magre „Frilandsgæs“, som man lige efter Høst slagtede og saltede ned i Tønder; de var særdeles brugbare til at koge gule Ærter paa og kunde paa ingen Maade kaldes Luksus. Ogsaa til Grøn- kaal kunde de jo anvendes; men naar den skulde være helt rigtig, maatte den have et rigeligt T ilskud af Havre­ eller Byggryn — ellers laa den alt for lindt i Maven. Blandt Efterretterne stod Stegene selvfølgelig i første Række. Alt, hvad der har med Svin at gøre, er der dog ikke bevaret Priser paa; de Dyr har Karen Madsen nok,