HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
Perlen for alle Ølhuse 529 Dessert, hvad Karen Madsen gerne saa; thi af det, hun altid havde i sit Køkken, kunde der laves de nydeligste Ting i Pandekager, Æbleskiver, Risengrynsklatkager, arme Riddere, de gamle Dages fine bagte Æblekage og Buddinger, alt med rigeligt Syltetøj, hvorimod F løde skum ikke ses at have været brugt. Karen Madsens Be holdning af Syltetøj havde sædvanligvis en Værdi af ca. et halvt Hundrede Rigsdaler, og der kunde syltes mege.t for de Penge i hine Tider, da Bærrene kun kostede nogle faa Skilling pr. Pot — selv om Sukkeret var ret dyrt, nem lig meget nær en Mark pr. Pund. Stikkelsbær og Kirsebær var de mest yndede dengang; af dem gjaldt det altsaa om at have rigelige Forraad. Hvis de sidste slap op for Karen Madsen, kunde hun naturligvis stive E fter spørgslen af ved Hjælp af de tørrede Kirsebær, som Urtekræmmeren nede i Kælderen havde; men det var en dyr Fornøjelse: de kostede 1 Mk. 12 Sk. Pundet — endda med Sten i. Mælkemad lagde altid en solid Bund under Efterret ten; her optræder Risengrød, Rismelsgrød, Sødgrød, Se- moule- og Sagovælling, alt med Sukker og Kanel; til en Gangs Forbrug regnede man en Fjerding stødt Kanel til 1 Mk. og 4, og da Kanel er meget let, kunde den Fjerding jo række til en Del Portioner; dernæst naturligvis Vand grød med Korender (1 Mk. og 8 for et Pund ), Kærne mælkssuppe med Rosiner (samme Pris) og Svedsker (1 Mk. og 4 Pundet) og Bollemælk — for blot at nævne no get. Ris kostede 1 Mk. 12 Sk., Rismel 14 Sk., Semoule- gryn det samme og Sagogryn 1 Mk. pr. Pund. Ligesom i vore Dages Spisehuse var ogsaa dengang de store Trækplastre blandt Forretterne at søge i Kødsuppe, gule Ærter og Grønkaal. Den første betød, særligt naar den skulde koges paa Oksekød med mange Slags Rødder, Kartofler og to Slags Boller paa, et mægtigt Forarbejde i Køkkenet, og naar Frem stillingsprocessen var paa sit
34
Made with FlippingBook