HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

454 N iels Friis Omkring 1770 begyndte formentlig en Del Modgang at vise sig i Horisonten for Breitendich. Han var ved den Tid stærkt henimod „Støvets Aar“, men havde dog indtil nu gjort sig gældende som før ved Hof-Musikken. Nu kom, pr. 1. Oktober 1770, Hofkapelmester Giuseppe Sartis Reform af det kongelige Kapel med Henblik paa dettes Benyttelse som Teater-Orkester, og denne Reform klarede Breitendich ikke, for saa vidt angik hans T il­ hørsforhold til Hofmusikken — han fulgte ikke med over i det nye Kapel .46 Ham kunde man, i Modsætning til flere af de andre, hvis Hoveder rullede ved denne Lej­ lighed, stille delvis tilfreds ved at henvise til, at han sta­ dig var Hof-Organist — men for øvrigt ikke længe. A lle­ rede i 1771 afløstes han paa denne Post af den dygtige, indkaldte Første-F løjten ist H. H. Zielche fra Kapellet, hvem det gjaldt om at skaffe op paa en saa høj Gage som mulig. Det kunde se ud, som om det var Breitendichs Helbred, der for Alvor var begyndt at svigte, og da han i Somme­ ren 1771 med Magistratens Godkendelse maatte tage sig en fast Vikar i Nikolaj Kirke — Tobias Fr. Krohn, der senere blev hans Efterfølger i Embedet — blev dette mu­ ligvis Indledningen til en Periode, i hvilken hans egen Indsats paa Kirkens Orgelbænk gradvis gik ned, i samme Forhold som Efterfølgerens steg. Under alle Omstændig­ heder blev det for Breitendich en Resignationens Tid, om ikke i andre Hensender, saa i den økonom iske, idet han jo naturligvis selv skulde betale Vikaren. Mellem Breitendich og Krohn var Forholdet oprindelig det bedste, saa godt, at det forekommer uforstaaeligt, at det, som T ilfæ ldet blev, skulde ende i det bitreste F jend ­ skab. Det var jo Breitendich selv, der fik ham ind som fast Vikar — han havde staaet i Tjenesteforhold til ham længe før — og det var ogsaa med Breitendichs fulde Støtte, at han den 17. Dec. 1772 ansøgte om, at han