HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 453 hjemme, og allerede af den Grund et Arbejde, der satte Skel. I vor Tid har man ikke overvældende meget til overs for den, fordi den er bleven til i den stærkt melodi-for- sirede Stil, der dengang var Tidens Mode; navnlig af Kirkesangs-Reformatoren fra dette Aarhundredes Begyn­ delse, Thomas Laub, har han faaet læst og paaskrevet .44 Det er naturligvis uretfærdigt over for Breitendichs Ind­ sats; at han løste en ham stillet Opgave i Tidens Aand og Stil, kan man umuligt bebrejde ham, og hans Indsam­ lings- og Redaktionsarbejde var ganske givet af grund­ læggende Karakter. Paa det har adskillige senere bygget. Ogsaa mere musikteoretiske Værker foreligger fra hans Haand, to i alt, som begge udkom i 1766. Dels en „kort og enfoldig Undervisning, hvorledes man selv kan lære sig at sætte Harmonierne sammen efter de over No­ derne satte Tal eller Cifre, sammenskrevne og opsat dem til Nytte som maatte behøve dem“, dels „et lidet Forsøg paa, hvorvidt det er muligt ved Hjælp af dette og et Kla- vikordium at kunne lære sig selv at synge en Koral efter Noder — opsat og sammenskreven for dem som maatte finde Behag i at bruge det, af F.C.B. Kongelig Hof-Orga­ nist, saavelsom Organist ved Set. Nikolaj Kirke“, o. s. v. I 1760’erne synes Breitendich i det hele at have befun­ det sig paa sin Magts Tinde. Han var saa ganske u tvivl­ somt et af Tidens store Musiknavne, baade ved Hoffet, i Kirkemusikken og udenfor. Det ses ogsaa af den Om­ stændighed, at han blev en Forgrundsskikkelse inden for det berømte musikalske Selskab i Raadhusstræde, der stiftedes i 1759, og som i Aarene derefter blev en bety­ delig Faktor i Datidens københavnske Musikliv .45 Af hvilken Art Breitendichs Indsats her var, kan ikke saa nøje ses, men man tør gaa ud fra, at den har haft nogen­ lunde samme Karakter som i Kapellet, det vil sige, at han i Selskabet først og fremmest har ladet sig høre som Klavecinist.