HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II
N ikolaj Kirkes Orgler, Organister og K lokkespillere 421 kirke, som Maas i sin Egenskab af Kongens Orgelbygger havde faaet overdraget, men som han ikke naaede at gøre færdigt. Johan Lorentz var hurtigt blevet en uundværlig Mand, baade ved Kongens stærkt musikforbrugende Hof og i Landets Musikliv i øvrigt, og han prydede i den kommende Menneskealder en Række danske Kirker, baade i Hovedstaden og ud over det daværende Dan mark med meget pragtfulde Orgler af varierende Stør relse .4 Blandt dem indtager det Orgel, han byggede til Niko laj Kirke, en ubestridt Førsteplads, og dette, saa vidt vort Kendskab til hans Virke rækker, baade størrelsesmæssigt og i Henseende til kunstnerisk Kvalitet. Det stiller sig saaledes, at mens der kendes ikke saa ganske faa De tailler om dette Instrument, haves der intet Sted den m indste Antydning af, hvornaar det er blevet til. Og dog, noget i Retning af et Fingerpeg faar man ved at under søge den betydelige og formentlig ganske væsentlige Del af hans Produktion, der kendes, og som (bortset fra mindre Reparations- og Ombygningsarbejder ved Hoffet) viser en tydelig Lakune, omfattende Tiden fra ca. 1630, paa hvilket Tidspunkt han fuldførte sit berømte Orgel i Trefoldighedskirken i Kristianstad i Skaane, til o. 1634, da han tog betydelige Instrumenter til Nykøbing Slots kirke paa Falster og Set. Mariæ Kirke i Helsingør (senere spillet af Diderik Buxtehude) under Hænde. Sammen holder man dette Forhold med den Kendsgerning, at Kir ken netop i 1630’ernes Begyndelse var Genstand for om fattende Reparations- og Udsmykningsarbejder efter de store Skader, der var overgaaet den ved Spirets Sammen styrtn ing i 1627, og tages det yderligere i Betragtning, at Johan Lorentz den Yngre netop o. 1633— 34 overtog Kir kens Organist-Embede, kommer man ganske naturligt til det Resultat, at Orglet sandsyn ligst er fuldført om trent ved denne Tid.
Made with FlippingBook