HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

422 N iels F riis Selve Instrumentet kendes saa vidt, at det lader sig gøre ganske nøje at danne sig en Forestilling om dets musikalske Egenskaber, som disse foldede sig ud, da det stod færdigt fra sin Mesters Haand, som i øvrigt ganske givet var netop en Mesterhaand. Det var, som allerede nævnt, et efter Tidens Forhold meget betydeligt Instru­ ment, omfattende 3 Klaverer og Pedal, og rent opbyg- ningsinæssigt bestaaende af de tilsvarende fire klanglige Hovedgrupper: Hovedværk, Brystværk, Rygpositiv og Pedal. Hovedværket, der som Betegnelsen klart angiver, var Instrumentets vigtigste klingende Del, rejste sig højt som den dominerende Del i dets Facade. Umiddelbart neden­ under, ligeledes i Facadelinjen, fandtes Brystværket, en i Forhold til Hovedværket mindre og klanglig svagere Del af Instrumentet, der formodentlig havde sit Navn efter det Forhold, at den var anbragt i Højde med den spillendes Bryst, eller rettere over for dette, thi som Regel laa det lidt højere. I T ilslu tn ing til Hovedværket, men i et ikke ganske klart Forhold til dette, var Pedal­ værkets Stemmer, Instrumentets dybeste, anbragt, og endelig var Orglets næstvigtigste klanglige Del, Rygposi­ tivet, placeret bag ved den spillendes Ryg, paa et lille Fremspring fra Orgel-Pulpituret og klingende frit ud i Kirken. Om Orglets stilmæssige Ydre, dets Facade, som det jo i høj Grad vilde være af Interesse at kende noget nær­ mere til, findes kun ganske sporadiske og indbyrdes des­ værre ret modstridende Opgivelser. I den danske Vitru- v iu s’ Beskrivelse af Nikolaj Kirke, hidrørende fra 1740- Tallet, hedder det f. Eks., at „Altret, Prædikestolen og Orgelværket er paa gotisk Maade overmaade nette og zirlige, prydede paa det rigeste med Billedhugger-Arbej­ de, Billeder og andre Zirater, som med adskillige Farver er malede og rigelig forgyld te“. Dette kunde tyde paa, at