HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

420 N iels F riis Madrigaler med T itlen „Flores amoris“. Endnu Aaret efter skal han i Stettin have faaet udgivet nogle „Can- tiones sacrae“, men siden høres intet mere til ham, i hvert Fald ikke paa dansk Grund .3 Den nys nævnte Organist Johan Lorentz’ T ilknytn ing til Nikolaj Kirke kom til at betyde et aldeles afgørende Vendepunkt i dens Orgel- og Organisthistorie, ja i Virke­ ligheden kan man utvivlsom t sige, at denne først for Alvor tager sin Begyndelse ved dette T idspunkt. Dels fordi Ansættelsen af Lorentz, en højt begavet fremad­ stræbende Musiker (hvis sam tlige Efterfølgere indtil Kirkens T ilintetgørelse kendes) i sig selv var en afgø­ rende Begivenhed, dels og ikke m indst fordi Kirken om­ trent ved samme Tid fik et stort og prægtigt Orgel, et Instrument, hvis Ry, og utvivlsom t med Rette, bredte sig langt ud over Landets Grænser sammen med Johan Lo­ rentz den Yngres. Det var en ejendommelig og herhjemme aldrig før eller siden hørt Dobbeltklang, der tonede ud ved denne Lejlig­ hed, thi det fremtrædende Instrument, ved hvilket Johan Lorentz, uden Tvivl som den første, satte sig til Rette i Nikolaj Kirke, var bygget af ingen ringere end hans Fa­ der, Kong Christian den Fjerdes højt betroede og meget dygtige Orgelbygger, der ligeledes hed Johan Lorentz. Med en Beskrivelse af den gam le Kunsthaandværkers Nikolaj-Orgel, og med en Placering af dette Instrument inden for hans Produktion vil det være naturligt at tegne Baggrunden for hans Søns mangeaarige og højt fortjen st­ fulde Organist-Virksomhed ved Kirken. Johan Lorentz den Ældre, der var Sachser af Her­ komst, havde opholdt sig i København siden 1615, da han efter sin Læremester, Nic. Maas’ uforudsete Død, af Kong Christian den Fjerde indkaldtes til København fra Flensborg, hvor han i nogle Aar havde været selvstændig Orgelbygger, for at fuldføre Orglet i Frederiksborg S lots