HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Nikolaj Kirkes Orgler, Organister og Klokkespillere 4 1 9 bringeisen af Orglet for derved at faa Embedet, naar dette skulde besættes første Gang. Der er dog nogen Grund til at nævne den Mulighed, at Oplysningen om Organisten Johan Lauritssøns Med­ virken ved Anskaffelsen af dette Orgel i Nikolaj Kirke maaske kan skyldes en i Tidens Løb opstaaet Misfor- staaelse, eller rettere Forveksling med Johan Lorentz, Kirkens senere, meget berømte Organist, der ofte ogsaa kaldes Johan Lauritssøn. Forholdet er i saa Fald det, at man staar paa bar Bund, i hvert Fald i Kirkens Organist­ historie, helt frem til 1600-Tallets Begyndelse, da det var Thomas Schattenberg, der sad paa Nikolaj Kirkes Orgel­ bænk. Thomas Schattenberg, der var født o. 1580, tilhørte en anset Flensborg-Fam ilie og var Søn af Rektoren og Prov­ sten Thomas Schattenberg, der døde i 1604. Det kan ses, at den unge Schattenberg i Aarene 1601— 02 har opholdt sig i Hamborg, utvivlsom t paa sit Musikstudiums Vegne; Hansestaden var dengang, som længe efter, ikke saa lidt af et Centrum for den skønne Kunst. I 1604 drog han fra Flensborg til København, hvor han vistnok endnu samme Aar ansattes som Organist ved Nikolaj Kirke; hvor længe han fungerede her, kan ikke ses, men i hvert Fald i 1614 var han fremdeles i T jenesten. Hvornaar han har forladt den og hvorfor, kan ikke ses, men det kan jo tænkes, at Kirken efter de store Ødelæggelser i 1627 er blevet lukket paa ubestemt Tid, og at han saa er dra­ get bort for at søge Ansættelse andetsteds, idet den dan­ ske Hovedstads dengang meget faa øvrige Organistem­ beder jo var besat. Om hans Virke paa Nikolaj Kirkes Orgelbænk som om hans Liv i øvrigt vides intet, men der er Grund til at nævne, at han endnu i vort Lands Musikhistorie huskes som en habil Komponist; kendt er Motet-Samlingen „Jubilus S. Bernardi de Nomine Jesu Christi“, der saa Lyset i 1620, og i 1622 kom en Samling