HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

418 N iels Friis let. For saa vidt angaar Nikolaj Kirke, synes Aarstallet at være 1563. I dette Aar skal Kirken 1 have erhvervet et Orgel. Der har ganske utvivlsom t kun været Tale om et m iddelstort Positiv, et muligvis transportabelt lille Orgel med kun eet Klaviatur og intet Pedal (Fodk laviatur). Mesteren for dette Instrument findes ikke nævnt noget Sted, men man kan danne sig et Skøn over Mulighederne ved at undersøge, hvorledes det i Almindelighed laa med Orgelbygningen herhjemme paa dette Tidspunkt. Orgel­ bygningskunsten i dens store Format var i Danmark umiddelbart forud udøvet af den indkaldte Nederlænder Hermann Raphaélis Rottensteen-Pock, der i 1555 fu ld ­ førte det efter Tidens Forhold meget store Orgel i Ros­ kilde Domkirke, af hvilket ganske enkelte Dele endnu eksisterer, og senere (i 1556) byggede et Orgel til Kapel­ let paa Københavns Slot, men han var i 1563 for længst over alle Bjerge, ivrigt optaget af Arbejder i Tyskland. Den eneste Orgelbygger af nogenlunde antageligt For­ mat, der kan spores i Danmark i 1560’erne, er den i København bosatte Mester Hans Brebus ,2 der ligeledes utvivlsom t var af nederlandsk Oprindelse; hans første kendte Arbejde herhjemme — han virkede i Danmark, til Slut vistnok højt bedaget, til et Stykke ind i 1600- Tallet — er Orglet i Set. Olai Kirke i Helsingør, om hvil­ ket han sluttede Kontrakt i 1569. Han er den af de hidtil kendte Mestre, paa hvem det er mest nærliggende at tænke, naar Talen er om Nikolaj Kirkes 1563-Orgel. Nok var dette et forholdsvis beskedent Instrument, men det var dog saa stort, at det krævede sagkyndig Betjening, altsaa en Organist. Navnet paa en saadan nævnes da og- saa af senere Kilder i Forbindelse med Anskaffelsen: Jo­ han Lauritssøn, om hvem det hedder, at han har betalt Instrumentet. Er dette Tilfæ ldet, er det det første kendte Eksempel paa det i øvrigt herhjemme ikke særlig ofte forekommende Forhold, at Organisten paatog sig T ilveje