HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Friderica Holm. II. Hendes garderobe 257 skridt foran eller bag krinolinen, og den strittede ud ad vognvinduerne, naar en dame kørte ud. I Paris klagede publikum i teatret over, at man ikke kunde se dronnin­ gen (Maria L ezinska), fordi hun var helt sk ju lt af prin­ sessernes krinoliner. Kardinal Fleury bestemte da, at der skulde staa en tom stol paa hver side af dronningen. Prinsesserne forlangte omgaaende tomme stole mellem sig og hertuginderne, mens disse og grevinderne maatte se at komme overens med deres skørter, som de kunde bedst. Det kneb ogsaa at skaffe plads til krinolinerne ved store fester, og til damernes umaadelige fortrydelse lød indbydelsen til hofballer i Berlin paa „ingen pan- n ier“. Naturligvis var krinolinen et kærkomment objekt for Holbergs altid vaagne kritik overfor kvindekønnet, og ogsaa for andre af datidens forfattere var det en let købt fornøjelse at raillere over damernes omfangsrige skørter. — Der existerede forskellige former af pannier: „a la cu lbu te“, „le bout-en-train“, „pannier å coudes“ etc. De sidste kaldtes saaledes, fordi man kunde hvile albuerne paa krinolinen. Undertiden anbragtes tromme­ formede hoftepuder eller pocher ovenpaa pannieren. D isse hoftepuder, „considerations“, brugtes ogsaa uden pannier til mindre fin stads. I 1770erne var de store kri­ noliner gaaet af mode, man brugte store pocher til stads, og til daglig gik mange helt uden afstivning af skørtet. Endelig er opført taftbaand, tyli, scham illier (chenille eller agraman) og kvaster. Alle disse ting har været an­ vendt til udsmykning af kjolerne. I slutningen af 1700- aarene var dragten overlæsset med et utal af baand, slø j­ fer, flæser o. s. v., og det var skrædderens kunst at an­ bringe saa megen pynt paa kjolen som muligt. I sk iftet nævnes en sort lystrings kjole med skørt. Lystring er et glansfu ldt, figurvævet atlaskagtigt stof, enten af silke eller uld. Silkelystring har paa retsiden mønster, der dannes af en mønsterkæde, mens vrang