HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

258 Ellen Andersen siden er glat. At det har været et kostbart stof, ses af skrædderregningen, hvor et stykke lystring vurderes til 32 rigsdaler. Den sorte lystrings kjole har været Fride- rica Holms fineste dragt, idet den er anslaaet til 16 rigs­ daler. Det er ret ejendommeligt, at en ugift pige har haft sort til festdragt, sort var som oftest forbeholdt de ældre og gifte. Men det skyldes utvivlsom t, at man dengang ansaa en 31aarig ugift dame for uhjæ lpeligt pebermø, der forlængst var indtraadt i de halvgam le tanters triste kreds, hvor mørke farver var det eneste passende. Hertil kom yderligere, at en sort kjole anvendtes baade til alter­ gang, sorg og andre alvorsfulde begivenheder. Og for en dame med ikke altfor rigelige paaklædningspenge var det naturligvis praktisk, at den fineste kjole kunde anven­ des ved alle lejligheder. Samtiden gør da ogsaa nar af de nærige herrer, der gaar rundt i evig sorg, for at spare paa dragterne. Den gamle grønne atlaskes og den stribede taftes kjole har nok været til mindre fin t brug, mens kjolerne af bomuld, sirts, nanking og kattun har været dagligdrag­ ter. Kattun (engelsk cotton) er, som navnet viser, bom­ uldstøj, som oftest trykt i brogede farver paa hvid eller sortbrun bund. D isse kattunskjoler var meget yndede i slutningen af 1700aarene. Marie Antoinette havde bragt Oberkampfs trykte kattuner fra Jouy-fabrikken paa mode, de saakaldte „toiles-de-Jouy“, og moden bredte sig hurtigt til hele Europa. Nanking er et tæt, fastvævet bomu ldsstof fra Kina i en meget holdbar lys gullig farve (nank inggu lt). 1 1700aarene var dragten i højere grad end nu et kende­ tegn paa sin bærers sociale niveau. Og dersom man ikke ad anden vej havde vidst besked om Friderica Holms bor­ gerlige herkomst, vilde man med ret stor sikkerhed have kunnet slutte sig dertil af sk iftefortegnelsen .

Made with