HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

256 Ellen Andersen linder navn af „fiskebensskørt“ (paa fransk „pannier“, paa engelsk „hoop-petticoat“ ) . Det var anden gang i mo­ dens historie, at fiskebensskørtet dukkede op. Sandsyn­ ligvis har 1500aarenes krinolineskørt „overvintret“ paa den pyrenæ iske halvø. I hvert fald omtaler Pepys i 1661 de portugisiske damers underlige fiskebensskørter, og „Nutzbares, galantes und curieuses Frauenzimmerlexi- con“ fra 1715 tilskriver Spanien opfindelsen. 1711 gen­ opstod the hoop-petticoat i England og naaede 1718 eller 19 Paris. Ligesom adriennen blev ogsaa krinolinen lan ­ ceret af skuespillerinder, og som det saa ofte gaar i modens verden, blev den i begyndelsen mødt med haan og m istro og med de heftigste angreb fra gejstlighedens side. Men til trods herfor blev pann ier’en hurtigt obliga­ torisk paa teatret, selv i k lassiske tragedier, hvor den var af en højst mærkværdig virkning, Første gang pan­ n ier’en vistes offentligt i Paris udenfor teatret, var en hed sommerdag, da to korpulente Pariserinder vovede sig ud i Tuilerihaven, iført dette kostume. Men de blev hurtigt omringet af mængden, der viste sit m ishag saa efter­ trykkeligt, at de maatte have en soldat til at dække deres tilbagetog. Men moden lader sig ikke standse, hverken af gejstlighed eller pøbel, og et par dage efter gik alle damer i Paris med pannier. De første krinoliner var frem stillet af voxdug med jernbaand, men man gik snart over til at bruge bomu ldsstof og fiskeben, og allerede 1722 var efterspørgslen efter fiskeben steget saa stærkt, at de hollandske generalstater grundlagde et aktieselskab med en startkapital paa 600,000 gylden til hvalfangst for at dække forbruget af fiskeben. Men da gik ogsaa alle med krinoline. Pann ier’en, der først havde været nærmest kegleformet, blev efterhaanden flad for og bag, men voxede til gengæld til et uhyre omfang, 7 — 8 alen var ikke ualm indeligt. Damerne maatte kante sig sidelæns ind ad dørene, den ledsagende kavaller maatte gaa et