HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Friderica Holm. II. Hendes garderobe 255 gjorde man med fingrene), var nu altid af lærred, for­ modentlig undertiden med en knipling i kanten. Som sidste post paa skiftet staar: 10 adsk. smaat hovedlinned. Det er naturligvis umuligt, helt bestemt at definere dette begreb. Men formodentlig har det bl. a. om fattet dag- og natkapper. Natkapper og nathuer brug­ tes af alle, baade mænd og kvinder. For mændenes ved­ kommende var de en absolut nødvendighed, da de saa godt som altid var komplet skaldede — en følge af parykmoden. Men ogsaa damer har i udstrakt grad gaaet med kappe. I borgerlige kredse var kappen almindeligt anvendt, baade udendørs og indenfor hjemmets fire vægge. Det var hovedsageligt fornemme damer, der bar de komplicerede frisurer, pyntet med baand, fjer og blomster, der er saa karakteristiske for denne tids­ periode. Jævnere folk nøjedes med at dække den enkle frisure med en pyntelig kappe. Kapperne, „sætter“, som de ofte kaldtes paa dansk, var tumleplads for modister­ nes mest sprælske paafund. Der var adskillige franske modehandlerinder i København, der forsynede damerne med det nyeste paa dette omraade, ofte med de besyn­ derligste navne. Saaledes kom aaret før Friderica Holms død en hovedpynt frem, der kaldtes „Voltaires sidste suk“. En dansk modiste havde opfundet forskellige „nøl­ ler“, „mytser“, „kalotter“ og „englesætter“, der var noget simplere og mindre komplicerede end de franske, og som formodentlig har stemt mere overens med danske damers sobre smag. Til kapperne hørte som oftest „hængler“ eller „barber“, lange nedhængende kniplingsbaand paa hver side af hovedet. Paa barberne kunde man, ligesom paa engageanterne se, paa hvilket trin af rangstigen bæ- rerinderi befandt sig. Deres bredde afhang nemlig af da­ mens fornemhed. En stor post paa skrædderregningen er fiskeben. De brugtes til krinolinen, der kom paa mode i 1700aarene