HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

254 E llen Andersen De 3 f orklæde r, der nævnes i sk iftet, har formodentlig været til dagligbrug. At bære smaa, kostbare, broderede silke- eller kniplingsforklæder var højeste mode omkring midten af aarhundredet, selv til allerfineste stads og i de højeste kredse. Man behøver blot at tænke paa Nattiers maleri af Louis 15s datter Mile Adelaide i stort h o f­ toilette og med kn iplingsforklæde. Forklædets brug til festdragt gaar tilbage til renaissancen, hvor der ofredes umaadelige summer paa udsmykningen af „formaverne“, som de kaldtes. Men efterhaanden blev forklædet degra­ deret til mere intim t hjemmebrug. Christian 9 ’s dronning Louise bar f. eks. et lille sort broderet silkeforklæde, naar hun skænkede té for fam iliens medlemmer om efterm iddagen. I vore dage er forklædet selv til arbejds- brug ved at erstattes af kitlen. Der er ikke noget overraskende i, at sk iftet efter Fri- derica Holm kun omtaler særke og ikke benklæder. D isse var ikke alm indeligt i brug paa denne tid, og især ikke i smaaborgelige kredse. Man kender afbildninger af vene­ tianske kurtisaner fra 1600aarene iført knæbenklæder af rødt eller grønt fløjl. Ogsaa Pepys omtaler dameben- klæder i sin berømte dagbog. I R ijksmuseum i Amster­ dam findes en dukke i rococodragt med grove, aabne lærredsbenklæder, bundet under knæene, den samme form, der endnu bruges indtil slu tningen af 1800aarene. Men først omkring 1860erne bliver benklæder alm inde­ lige til damer her i landet. I sk iftet nævnes ogsaa hal st ørklæder, der var næsten uundværlige til de meget nedringede kjoler. De var til finere brug af silkegaze eller netteldug og over halstør­ klædet kunde man hænge en perlekæde, der blev sam ­ menholdt af en silkeslø jfe fortil. Lomme t ørk læde rne , der paa renaissancetiden havde været rene pragtstykker, udstyret med silke- og perle­ broderi, og som aldrig brugtes til at pudse næsen i (det