HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Friderica Holm. II. Hendes garderobe 253 blandt damerne, nemlig spadsereture. Den franske læge Tronchin havde opdaget, at spadsereture var godt for helbredet, og damerne „tronchinerede“ af hjertens lyst. Men heller ikke i datiden var lægerne enige, den danske læge Tode ivrede saaledes stærkt mod denne galskab. „Thi hvorledes“, skriver han, „er hun udstyret til et saadant Togt? Med et Par Fragmenter af en Hanerumpe, nogle Favne Baand og endeel Spindelvæv over en mægtig Totte fremmed Haar, med Titelbladet af en Silkekaabe over Skuldrene, med tynd Silke eller Sirts eller Linnen paa Kroppen og med et Par Bomuldsstrømper paa Be­ nene“. Ved formelle lejligheder, som f. eks. visitter, kørte damerne naturligvis i karet eller blev baaret i portechai­ ser. En stor del af en dames dag gik med at gøre visitter, og en visi tkaabe var et uundværligt tilbehør til garde­ roben. Friderica Holm havde hele 4 stykker. Den sorte fløjls visitkaabe med hermelins kant og bugfoder har formodentlig været af det moderne snit: ret kort, med hætte og 2 lange flige fortil. Mens de 3 andre maaske har været af den ældre type, knælang og med slidser til at stikke armene igennem. D isse kaaber har meget gamle forbilleder. I type hører de sammen med de forhistoriske kapper, der ligesom visitkaaberne var ærmeløse skulder­ slag. Middelalderen igennem var kaaben et uundværligt klædningsstykke i en kvindes garderobe. Den var lang og af sort stof og blev ofte, især til sorg og kirkegang, baaret paa hovedet. En præsteindberetning fra Ribe i 1600aarene klager over, at kvinderne under gudstjene­ sten sidder og sover, godt sk ju lt under deres store hoved- kaaber. Renaissancens korte kappe havde svært ved at vinde indpas i Danmark, hvor man fra gammel tid havde vænnet sig til, at kun skøger bar kort kaabe, mens den lange ærbare kaabe var enhver ærlig dannekvindes ken­ detegn. Den ærmeløse kaabe holdt sig hele 1800aarene igennem og findes endnu i vort aarhundrede som capes, regnslag etc.