HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

252 E llen Andersen Den anden dragttype er kjole og skørt. I modsætning til adriennen havde kjolen stram tsnøret liv og overskørt» der var aabent fortil over et underskørt af samme stof. De løse læg i ryggen lignede adriennens. Overskørtet skulde have slæb, der kunde trækkes op, eller rettere fæstes op igennem sidehullerne. Dette var en praktisk foranstaltn ing paa spadsereture. Ved festlige lejligheder derimod lod man naturligvis slæbet hænge frit ned. For­ an paa livet anbragtes en brystsmæk med en slø jfe for­ oven, „cupids-bow“, som den kaldtes paa engelsk. Ær­ merne var glatte, halvlange og med flæser af knipling eller broderi ved albuerne. D isse flæser kaldtes „enga­ gean ts“, et ord, der har voldt danske skrivere usigelige kvaler. Det staves forkert i næsten hvert enesté skifte. „Adraskanter“ eller „andraskanter“ er den alm indeligste version, her er det dog blevet til „agescionter“. Man havde tre forskellige typer af engageants : tredobbelte, som ifølge uskrevne etikettelove kun maatte bæres af meget fornemme damer, dobbelte for noget mindre fine personer og enkelte for alm indeligt folk. Friderica Holms engageants har sandsyn ligvis været af den sidste type. Endelig er der koft e og skørt, som var alm indelig dag­ ligdragt. I 1600- og første halvdel af 1700aarene var kof­ terne lange, omtrent til midt paa laaret, og havde ofte en tilhørende hætte, men i 1780erne kom korte kofter uden hætte paa mode. Koftens eller trøjens skøder var ofte opslidsede, „flaskede“, som det kaldtes (beslægtet med flaske = k lø v e ). Holberg, der er en ren guldgrube for stud iet af 1700aarenes dragt, siger i „Den politiske Kan­ destøber“ : „Mutter er en gudfrygtig gammel Kone, der hellere lod sit Liv end aflagde sin flaskede Trøje“, og i „Den Vægelsindede“ lader han Lucretia gaa i selskab i flasket trøje i steden for i sin fine stads. Kofte og skørt var en særlig velegnet dragt til den „sport“, der paa denne tid begyndte at blive moderne