HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

14 Otto Mackeprang ske moment, operaens hvilepunkt, var — som tidligere påpeget — til recitativet henlagt alt, hvad der angik handlingen, altså det dramatisk vigtige, og det var be­ stemt til at efterligne talen, til i rytme og intervaller at komme taletonen så nær som muligt.24 Herom siger Hol­ berg: „Thi saasom det er modbydeligt at høre daglig Snak udført i Vers, saa er det end meere ufordøjeligt at høre saadant udi Sang: Saa at man kand sige, at den store Behag, som mange finde derudi, kand ikke tilskri­ ves uden en fordærvet Smag“ (epistel 211).25 Specielt opførelsen af „Farnace“ har ikke beredt ham glæde. Hør blot: „Jeg saa der nogle at græde, andre at lee, nogle at skieldes, andre at snorke og nyse efter musi­ calske Noder og Tact. Intet syntes mig at være meer modbydeligt og unaturligt. Det, som jeg meest for­ argede mig over, var at see den Store Pompeius, som i sin Tid var en Skræk for den hele bekiendte Ver­ den, at forestilles af en sminket Demoiselle eller Ita­ liensk Donna. Jeg tænkte ved mig selv: Om Pompeius stod op fra de Døde, kom ind i det samme, og saa sin Majestætiske Person forestilles af en pibende Operatrice, han vilde med sin Krabask have fejet dygtig om sig og gjort hele den syngende Republik maalløs“ (epistel 373).26 Derimod fremhæver Holberg, at han „fandt Behag i at høre en smuk Aria“, og at han „med For- nøyelse saadant paa Opera haver hørt“. Men, siger han videre: „jeg væmmedes ved at høre en Tienner at frembære sit Ærinde og Personer at klamres udi Sang efter Tacten“ (epistel 286).27 Også franskmanden Laurent Angliviel de la Beau- melle, der i 1747 var kaldt til København for at være hovmester for overjægermester Carl Chr. von Grams søn Christian Frederik, og som 1750 blev professor i fransk sprog og året efter holdt forelæsninger på Charlotten- borg,28 kom i sit tidsskrift „La Spectatrice Danoise“ med