HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Pietro Mingottis operaopførelser 13 bleven Musicalsk: Man hører intet at tales uden om Pom- pejus, Pharnaces etc. og vore Petits Maitres, hvorpaa Sta­ den nu haver god Forraad, gaae med Opera-Bøger udi Haanden, med Iigesaadan Andagt som de skulde til Con- firmation. Fornuftige Folk frygte, at den høye og fine Smag, som vore Cavalliers og Dames have faaet udi disse Italienske Litanier, med Tiden kand foraarsage, at de neppe ville beqvemme sig til at synge de sædvanlige Dan­ ske Psalmer udi Kirken.----------- Ingen af vore Skue- Spill kunde nu være beqvemmere til at forestilles end Kilde-Reysen eller den syngende Jomfru“.22 Dronning Louise forsømte nødig en operaopførelse på Charlottenborg. I et af de historiske breve, Charlotte Do- rothea Biehl i 1783—84 nedskrev til sin ven geheimeråd Johan Biilow, står der herom: „Hun var en stor Elsker og Kiender af Musiquen, og af den Aarsag lod Kongen den italienske Opera komme og lod et lille Theater bygge til den i Ridder Salen paa Charlottenborg. Han fandt selv liden eller ingen Fornøjelse i den, men kom dog almindelig om Onsdagen og Fredagen; det der mest mis­ hagede ham ved den, var, at den varede ham forlænge, og han gad gierne gaa til Tafel strax efter otte. Naar han altsaa ikke var med, kom hun gemeentligen et got Stykke før fem, neppe halv sommetiider. Jeg har set, at de har stukken Lyse Kronerne an i hendes Nærværelse, medens Symphonien blev spillet af to Violiner, siden de andre ikke var kommen, og mærkede hun, at det endda ikke forslog, saa havde hun anmærket nogle Arier, som skulde springes over for at være paa Slottet Klokken otte, paa det han, som undte hende sin Lyst, ikke skulde forstyrres i sin“.23 Men foretagendet var ikke uden modstandere. Til dem hørte Holberg, der var en erklæret uven af den italienske operaform, som han fandt latterlig. Det var recitativet, han især var ude efter. Medens arien udgjorde det lyri