HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

P ietro M ingottis operaopførelser 15 stærke udfald mod italienerne. Han kan ikke forklare sig det raseri, hvormed folk forsvarer den italienske opera. Hver enkelt af sangerne får sit fedt. Giustina Turcotti som dronningen i „Farnace“ betegnes som „en uformelig kødmasse“, der „ledsager hver stavelse med en grimasse eller en kraftbevægelse“. Fremfor at betale hende for at optræde gjorde man bedre i at betale hende for at blive borte. „Hvorfor disse håndklap, hver gang denne amfibieskuespiller forsvinder, han, der spiller kon­ gens rolle med en kvindes stemme“ o. s. v. Nej, så er den franske opera noget helt andet, hævder han.29 Både Holberg og la Beaumelle gør sig skyldig i små erindringsforskydninger. Pompejus parti blev jo ikke sunget af en „Operatrice“, men derimod af kastraten Casati, hvilket ikke forhindrer, at det har lydt „pibende“ i Holbergs øren. Og det var Giovanna della Stella, der sang kongens parti. Det må altså være som Pompejus, at Casati har gjort et så ufordelagtigt indtryk på la Beaumelle. I sammenhængen er dette imidlertid af underordnet betydning. De to herrers mening er ikke til at tage fejl af. At de danske aktører ikke så med milde øjne på den dem af italienerne påførte konkurrence, kan næppe heller undre. På Holbergs initiativ havde Carl August Thielo den 30. december 1746 fået kongeligt privilegium til at „anrette danske Skuespil“, og under Thielos ledelse startede skuespillerne den 14. april 1747 i traktør Chri­ stian Bergs forlystelsesetablissement i Læderstræde. Men pladsen her var for trang. De fik derfor af kongen over­ ladt „Det lille Giethus“ på Kongens Nytorv, i hvilket til teater omdannede hus forestillingerne indledtes den 19. december 1747, dagen efter italienernes første optræden på Charlottenborg. Støbehusets tid som teater blev ikke lang. I dettes sted rejstes der efter tegning af Nicolai Eigtved en teaterbygning, som indviedes den 18. decem