HistoriskeMeddelelserOmKøbenhavn4Række_II

Pietro Mingottis operaopførelser 11 ved livfuld ageren, men hvis stemme ikke var stort be­ vendt. Foruden disse kunstnere kom senere to sanger­ inder til fra Hamborg. Særlig lykke hos hoffet gjorde Giacinta Forcellini og Giustina Turcotti, der hver fik bevilget en kongelig gave på 100 dukater. Fænomenet kastratsangere var en speciel italiensk foreteelse og hørte den tids musikudfoldelse til.20 Det var mandlige sangere, som i drengeårene blev kastreret for derved at hindre den forandring af stemmen, der finder sted i overgangsårene og forvandler den høje barnestem­ me til en mandsrøst. Denne operation affødte stemmer, som i skønhed overgik kvindestemmen og i fylde, kraft og udholdenhed kunne måle sig med mandsstemmen. Kastratsangernes popularitet var en kras illustration til tidens unaturlige og sansepirrende smag under den ita­ lienske sangvirtuositets herredømme. Deres egentlige blomstringsperiode faldt i det 17. og største delen af det 18. århundrede, men der har eksisteret eksempler på forekomsten af sådanne sangere helt frem til midten af det 19. århundrede. Opdagelsen af kastreringens indfly­ delse på stemmens overgang har vel i begyndelsen beroet på en tilfældighed. Men senere øvedes en skændig spe­ kulation med drenge, som ufrivilligt underkastedes ope­ rationen for en usikker vindings skyld. Der kastreredes således et stort antal drenge, som ganske manglede for­ udsætningerne for at kunne udvikle sig til betydelige sangere. Ikke engang det pavelige kapel undså sig for at optage den slags kunstigt fabrikerede sangere. Deres fornemste opland var dog selvfølgelig operaen, hvor bra- voursangen fandt et grosted som på intet andet område. Og tårnhøje var de honorarer, som de dygtigste af dem indtjente. For ret at forstå kastratsangernes indpasning i da­ tidens operaopførelser må man gøre sig klart, at det dengang var coutume at lade kvinderøster, sopran,